Hygiejnisk flow-kontrol med kontraventiler til mejerirør

Kontraventiler er afgørende komponenter i industriel processtyring. De er designet til at kontrollere retningen af ​​en strøm af gas eller væske, så den bevæger sig i en bestemt retning og forhindrer tilbageslag eller tilbagestrømning. 

En af de vigtigste funktioner af kontraventiler er at beskytte mod tilbagestrømning. Hvis der opstår et pludseligt trykfald i rørledningen, kan det resultere i en tilbagestrømning af væske eller gas i den modsatte retning, hvilket kan føre til beskadigelse af udstyr og endda fare for personale. Kontraventiler forhindrer denne tilbagestrømning ved at lukke automatisk, når strømmen i rørledningen begynder at bevæge sig i den modsatte retning. 

Kontraventiler er også effektive til at kontrollere strømmen af ​​væsker og gas i et system. De kan indstilles til at åbne og lukke ved bestemte trykniveauer, hvilket gør det muligt at styre og regulere strømmen af ​​materialet gennem rørledningen. 

Typer og anvendelsesområder

collage kontraventiler til mejerirør

Den rette kontraventil afhænger af dimension, driftsforhold og den opgave, den skal løse i jeres anlæg. Kontraventiler kan monteres både vertikalt og horisontalt, så du har fleksibilitet i rørføringen, og de placeres dér i rørsystemet, hvor det er vigtigt at forhindre tilbageslag.

I vores sortiment finder du to typer kontraventiler til mejerirør, der dækker de mest almindelige behov i sanitære procesinstallationer:

  • Kontraventil LKC-2 – en fjederbelastet, 2-delt kontraventil i rustfrit stål AISI 316 med EPDM-pakning, der sikrer ensrettet flow i sanitære mejerirørsinstallationer. Den er let at rengøre og fås i dimensioner fra ø 25 til ø 102 mm.
  • Kontraventil AWH – en fjederbelastet, 2-delt kontraventil i rustfrit stål AISI 316L med EPDM-pakninger og en indvendig overfladeruhed på Ra ≤ 0,8 µm, som fås i to udførelser med enten ISO-svejseende (1" til 4") eller DIN-svejseende (DN25 til DN100). Til serien kan du desuden bestille fjedre og pakningssæt som separate reservedele, så I kan servicere eksisterende installationer uden at skulle udskifte hele ventilen.

Fælles for begge typer er, at de samles med Clamp-spændering og har en ligeløbende konstruktion med svejseender. De har et arbejdstryk op til 10 bar og dækker et temperaturspænd fra -10°C til +140°C. Pakningerne leveres standard i EPDM, men kan også fås i Viton, hvis mediet kræver det. Vores kontraventiler er egnede til håndtering af både fødevarer og mere aggressive medier i hygiejnisk krævende installationer. Du finder dem i blandt andet:

  • Fødevare- og drikkevareproduktion
  • Mejerier og bryggerier
  • Slagterier og kødforarbejdning
  • Farmaceutisk produktion
  • Vandsystemer med krav til hygiejnisk design
medarbejdere forbereder mejeriprodukt

Fordele ved brug af kontraventiler

  • Forbedret sikkerhed: Kontraventilen tillader kun flow i én retning og lukker straks, når strømmen vender. Det holder farlige stoffer væk fra steder, hvor de ikke må være, og beskytter jeres udstyr mod skader.
  • Beskyttelse mod vandslag: Ved at bremse tilbagestrømning reducerer kontraventiler risikoen for vandslag. Med andre ord den trykstigning, der opstår, når en væske pludseligt skifter retning. Uden den beskyttelse kan vandslag give revner, brud eller deformation i både rør og udstyr.
  • Produkt- og udstyrsbeskyttelse: I mejerirør bruges kontraventiler i stor stil til at beskytte jeres færdigprodukt og udstyr mod tilbagestrømmende væsker. Det reducerer risikoen for krydskontaminering og de produktionsstop, der kan følge med.
  • Pålidelig drift: En korrekt installeret kontraventil holder jeres rørsystem i gang og mindsker risikoen for uventede driftsstop.

Glatte overflader for bedre hygiejne

kvalitetssikring af famarceutisk medarbejder

I et sanitært mejerirørssystem er det ikke kun ventilens funktion, der afgør hygiejnen. Overfladeruheden spiller en helt central rolle. Jo glattere den indvendige overflade er, desto færre steder har bakterier og medierester at sætte sig fast – og desto mere effektivt rengøres ventilen under et CIP- eller SIP-forløb.

Vores AWH-kontraventiler er fremstillet med en indvendig overfladeruhed på Ra ≤ 0,8 µm, hvilket matcher kravene i de fleste hygiejniske fødevare- og procesanlæg. I praksis betyder det, at overfladen er glat nok til at modvirke biofilm, lette rengøringen og holde produktkvaliteten i top gennem hele driftscyklussen.

Overvejelser ved valg af kontraventil

procesanlæg i fødevareindustrien

Når du skal installere en kontraventil i jeres rørsystem, kræver det en grundig vurdering af selve systemet. Kontraventiler giver høj sikkerhed mod tilbagestrømning, men de medfører samtidig et vist tryktab, som er værd at tage højde for. 

Du bør derfor overveje en række faktorer: risiko for vandslag, acceptabelt tryktab og den økonomiske konsekvens ved at vælge en kontraventil med en for høj sikkerhedsmargen. En grundig analyse hjælper dig med at træffe det rigtige valg, så kontraventilen beskytter jeres system uden at bremse driften unødigt.

At finde den rette kontraventil til jeres specifikke applikation er ikke altid ligetil. Vi har mere end 40 års erfaring i procesindustrien og hjælper jer gerne med at træffe det rigtige valg. Du kan ringe til os på +45 7020 0422 eller skrive til foresporgsel@alfotech.dk. Så vender vi hurtigt tilbage.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en LKC-2 og en AWH-kontraventil?

Både LKC-2 og AWH er fjederbelastede, 2-delte kontraventiler med samme grundfunktion: at sikre ensrettet flow i sanitære mejerirørsinstallationer. Forskellen ligger i, at de kommer fra to forskellige komponentserier med hver deres dimensioner og konfigurationer. LKC-2 er fremstillet i AISI 316 og fås i dimensioner fra ø 25 til ø 102 mm, mens AWH er fremstillet i AISI 316L med en indvendig overfladeruhed på Ra ≤ 0,8 µm og fås med både ISO- og DIN-svejseende. 

Hvad er forskellen på en kontraventil med ISO- og DIN-svejseende?

Forskellen ligger i den rørstandard, kontraventilen er designet til at svejses sammen med. ISO og DIN er to forskellige europæiske rørstandarder, hvor rørene har forskellige dimensioner og tolerancer. For at opnå en tæt og driftssikker samling skal kontraventilens svejseende matche den rørstandard, I i forvejen bruger. Tjek derfor den eksisterende rørstandard, inden du bestiller.

Hvilke medier kan jeres kontraventiler håndtere?

Vores kontraventiler til mejerirør er egnede til en bred vifte af medier i sanitære procesinstallationer herunder vand, mælk, drikkevarer, CIP- og SIP-væsker samt mere aggressive medier afhængigt af det valgte pakningsmateriale. For specifikke medier eller aggressive kemikalier anbefaler vi altid at tjekke databladet eller kontakte vores specialister for en vurdering.

Hvor ofte bør pakninger og fjedre udskiftes?

Vedligeholdelsesintervallet afhænger af medie, driftstemperatur, antal åbne/lukke-cyklusser. Som tommelfingerregel bør du inspicere pakninger og fjedre ved hvert planlagt serviceeftersyn og udskifte dem, så snart der er tegn på slid, deformation eller nedsat tæthed. Fjedre og pakningssæt til AWH-serien fås som separate reservedele, så I kan servicere eksisterende ventiler uden at udskifte hele samlingen.

Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Opret nyt password

Der opstod en fejl!

Vi har sendt dig en e-mail med et link til at oprette dit nye password. Tjek også din spam-mappe, hvis du ikke kan finde den.