Alt hvad du skal vide om industrislanger

Vi har arbejdet med industrislanger i mere end 35 år – og vi brænder stadig for det. Det startede med skræddersyede slangeløsninger til procesindustrien i Danmark, men i dag er vores slanger en vigtig del af produktionen i hele Europa inden for fødevarer, medicin og kemi.  

Med vores mange års erfaring ved vi præcis, hvad der kræves – lige fra konkrete anvendelser til fuld sporbarhed og dokumentation. Vi samarbejder med førende leverandører og leverer produkter, der lever op til de højeste standarder for sikkerhed og effektivitet. Samtidig udvikler vi os konstant, så vi kan imødekomme dine behov, både nu og i fremtiden.

Om du producerer mælkepulver, syltetøj eller alkoholdige drikkevarer, har vi løsninger, der passer til netop dine behov. I denne guide giver vi dig en grundlæggende introduktion til industrislanger – hvor de bruges, deres vigtigste egenskaber og hvilke parametre, du skal overveje, når du vælger slange til dit procesanlæg. Vi ser også nærmere på tilbehør, der ofte er nødvendigt for at sikre den mest driftssikre løsning.

Læs med og bliv klogere!

Hvad er industrislanger?

Tværsnit af Oily Food/HP-slange

Industrislanger – også kaldet processlanger – spiller en central rolle i procesindustrien. De gør det muligt at håndtere væsker, gasser og granulater effektivt og sikkert. Kort sagt sørger de for, at mediet transporteres fra A til B uden problemer, samtidig med at de beskytter både omgivelserne og selve produktet. Og lad os være ærlige: Ingen har lyst til at stå med driftsstop på grund af dårlige slangeløsninger.

Industrislanger er ofte lavet af materialer som EPDM, nitril (NBR), PFA eller silikone, men du kan også finde dem i teflon (PTFE) og metal. Hvert materiale har sine særlige styrker, især når det kommer til at håndtere høje temperaturer og tryk. I mange tilfælde kombineres flere materialer for at skabe den optimale løsning, der passer til netop dit procesanlæg.

Slangerne er ikke bare tilbehør – de udgør et nøglekomponent i dit rørsystem, uanset hvilken produktion du arbejder med. De sørger for, at flowet er både stabilt og optimalt, så du kan undgå irriterende driftsstop og uventede udfordringer. Med den rette slangeløsning kan du fokusere på det, der er vigtigst – nemlig at holde produktionen kørende.

Pålidelige kvalitetsløsninger til procesindustrien

Slanger på procesanlæg

Fødevareindustrien

Transport af fødevarer handler om mere end bare logistik – det handler om sikkerhed og kvalitet. Vores fødevaregodkendte industrislanger er designet til at sikre smags- og lugtfri transport af alt fra mælk og juice til øl, kødfars og spiritus. Udviklet med fleksibilitet, holdbarhed og sikkerhed for øje er de perfekte til både mejerier, bryggerier og slagterier. Med vores dybe indsigt i relevante lovkrav til fødevarekontaktmaterialer i fødevareindustrien samt sporbarhed efterlever langt de fleste af vores modeller flere gældende forordninger og lovkrav, herunder bl.a. EC 1935/2004 og 2023/2006/EC (GMP), den italienske lovgivning D.M. 21.03.73 og den amerikanske FDA-lovgivning.

Kemisk industri

I den kemiske industri er der brug for robuste slangeløsninger, der kan klare aggressive kemikalier og hårde produktionsmiljøer. Vores sortiment af kemikalieresistente slanger – eksempelvis kemislanger, termoplastiske slanger og kompositslanger – er bygget til maksimal ydeevne, selv ved den mest hårdføre produktion. Materialerne er udvalgt med omhu for deres kemiske resistens, og den indbyggede forstærkning beskytter mod slid og skader. Flere af slangerne er antistatiske og ATEX-godkendte, så de også kan bruges i eksplosionsfarlige områder. Leder du efter en alsidig slangeløsning til din kemiske produktion? Så tag et kig på vores Manipharm-C/SD-UPE-slange med indbygget stålspiral – perfekt til transport af skrappe kemikalier.  

Farmaceutisk industri

I medicinalindustrien gås der sjældent på kompromis i forbindelse med indkøb af industrislanger, for hygiejne og præcision er helt afgørende. Derfor er vores farmaceutiske slanger udviklet til at imødekomme de strengeste krav fra producenterne. Slangerne sikrer steril transport og er ofte fremstillet i materialer som silikone og teflon, der er modstandsdygtige over for kemi, høj temperatur og tryk. Slangerne leveres med batchnumre, dokumentation og fuld sporbarhed. Og hvad med standarderne, spørger du måske? Bare rolig - de fleste af vores modeller efterlever USP klasse VI, ISO10993, REACH, RoHS-direktivet m.fl. Med vores farmaceutiske slanger får du ikke kun en løsning i højeste kvalitet – du får også en garanti for præcision og pålidelighed ned til mindste detalje.

Sikker og effektiv pulvertransport med granulatslanger

Kaffegranulat i bunke

Transport af pulver og granulater kræver industrislanger, der kan klare lidt af hvert – fra abrasive materialer til høje temperaturer og tryk. Vores granulatslanger er designet til at imødekomme langt de fleste udfordringer, uanset om du arbejder med mælkepulver eller andre former for granulater. De er bygget til at kunne modstå slid fra selv de mest krævende materialer og samtidig levere pålidelig ydeevne.

Statisk elektricitet er af og til en overset risiko i produktionsmiljøer, men det kan have alvorlige konsekvenser. Derfor kommer alle vores granulatslanger med antistatiske egenskaber, der minimerer risikoen for gnister og ophobning af statisk elektricitet. Det gør dem særligt velegnede til arbejdsområder, hvor sikkerheden skal være i top.

Er du usikker på, hvilken granulatslange der vil passe bedst til din opgave? Vores nyhedsartikel omkring slanger til pulvertransport giver dig ikke alene et indblik i, hvor og hvornår granulatslanger anvendes, men belyser også deres generelle fordele. Desuden kommer vi også nærmere ind på modeller fra andre af vore slangekategorier.

Kompromisløse rengøringsløsninger

Medarbejder bruger rengøringsslange ved procesanlæg

I procesindustrien er hyppig og grundig rengøring meget vigtigt for at sikre optimal hygiejne og en effektiv produktion. Her kommer rengøringsmetoder som CIP (Clean-In-Place) og SIP (Sterilization-In-Place) på banen som uundværlige værktøjer til at opretholde høje standarder. Men vidste du, at succes med disse metoder afhænger af det rette udstyr?

CIP og SIP stiller høje krav til industrislanger og rengøringsudstyr, da der typisk er tale om ekstreme forhold som høje temperaturer, højt tryk og aggressive kemikalier – fx alkaliske rengøringsmidler eller lud. Her anbefaler vi ofte vores fødevaregodkendte Alichem/SPL- og Alichem CLC/10-slanger. Deres robuste konstruktion gør dem perfekte til netop disse udfordrende opgaver.

Til de daglige rengøringsopgaver, som for eksempel skumudlægning, er vores lavtryks- og rengøringsslanger det ideelle valg. De kombinerer fleksibilitet og robusthed med en imponerende modstandsdygtighed overfor både kemiske rengøringsmidler og desinfektionsmidler. Uanset om du vælger Foam Cleaner, ISAR Water eller Thermoclean 100 Antimicrobial, får du en løsning med lang levetid og høj ydeevne. Det betyder, at du trygt kan fokusere på effektiv rengøring uden at bekymre dig om slanger, der ikke kan holde til opgaven. 

Sammenligning: Vores bedste rengøringsslanger

Vil satte os for at sammenligne de bedste rengøringsslanger på vores lagerhylder; Foam Cleaner, ISAR Water og Thermoclean 100 Antimicrobial. Vidt forskellige i forhold deres specifikationer men alle designet til at holde procesanlægget rent - og gerne i kombination med andet relevant rengøringsudstyr såsom spulepistoler, dyser/lanser og rustfrie slangeoprullere.

Læs Mission Renhed

Ofte stillede spørgsmål

Mand som undrer sig

Hvilke faktorer bør du overveje, når du skal vælge den rette industrislange?

Når du skal vælge den rette industrislange ud fra dine behov, er der flere faktorer du bør overveje. Som udgangspunkt bør du sikre dig, at slangen er egnet til brugsformålet. Derudover er det vigtigt at fastslå, om den kan klare de temperaturer og tryk som gør sig gældende på procesanlægget. Andre faktorer såsom kemikaliresistens, antistatiske egenskaber samt certificeringer og godkendelser kan også være vigtige at have for øje.

Hvad er de mest almindelige typer tilbehør til industrislanger?

Der findes mange forskellige typer af tilbehør til industrislanger. De mest almindelige inkluderer slangekoblinger, gevindfittings, spændebånd, slangebeskyttere og slangeoprullere.

Hvad er fordelene ved at vælge industrislanger og tilbehør af høj kvalitet?

Industrislanger og tilbehør af høj kvalitet reducerer risikoen for produktionsstop, optimerer arbejdsprocesser og sænker langsigtede omkostninger ved at minimere slid og fejl. I mange tilfælde forbedrer du også både hygiejne og sikkerhed. 

Hvad betyder sporbarhed inden for industrislanger og tilbehør?

Sporbarhed refererer til muligheden for at følge en industrislange eller et tilhørende produkt gennem hele forsyningskæden. Det inkluderer oplysninger om oprindelse, fremstillingsproces, anvendte materialer, testprocedurer og inspektioner. Sporbarhed sikrer kvalitet og dokumentation, som er vigtig i mange former for produktion indenfor procesindustrien.

Hvilke slangekoblinger passer til jeres industrislanger?

Vores industrislanger er kompatible med et bredt udvalg af slangekoblinger designet til forskellige behov og applikationer. Vores varekategorier inkluderer blandt andet påpressede koblinger, udskiftelige koblinger, rustfri klemarmaturer, Camlock-koblinger, TW-koblinger m.fl.

Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Glemt password

Der opstod en fejl!

Der er nu sendt en e-mail til dig med instruktioner til at nulstille dit password.