Push-in fittings i rustfrit stål – nem og fleksibel tilslutning

Rustfri push-in fittings gør det nemt at forbinde rør og slanger i procesanlæg. De er populære, fordi du kan installere dem hurtigt og uden brug af værktøj. Den robuste konstruktion i rustfrit stål gør dem samtidig modstandsdygtige over for både korrosion og slid. Det gør dem velegnede i industrielle miljøer, hvor driften kræver høj sikkerhed og stabilitet. 

Vi tilbyder et bredt udvalg af rustfri Push-in fittings i forskellige størrelser og konfigurationer. Du finder både lige, vinkelformede og reducerende varianter med forskellige gevindtyper – så du kan vælge den løsning, der passer til jeres applikation. 

Hurtig og sikker montering uden brug af værktøj

En push-in fitting består af en støbt enhed med en indvendig O-ring. Når du skubber slangen ind i fittingen, låses den automatisk, og O-ringen sikrer en tæt forbindelse. Det hele sker uden brug af værktøj eller avancerede færdigheder. 

Installationen kræver blot, at du: 

  • Skærer slangen rent og lige, uden at komprimere den 
  • Skubber slangen ind i fittingen, indtil du mærker et klik 
  • For afmontering trykker frigørelsesringen indad og trækker slangen ud 

Den værktøjsfri montering sparer tid, og fordi du ikke beskadiger slangen, kan du hurtigt afkoble og tilslutte igen ved behov. 

Sikkerhed ved afmontering

Rustfri push-in fittings er fremstillet med fokus på holdbarhed, tæthed og kemisk resistens. Til luftslanger anbefaler vi varianter med ekstra pakning, som giver en mere sikker fastgørelse og minimerer risikoen for lækage. 

Kombinerer du fittingen med en teflonslange af høj kvalitet, får du en løsning, der kan modstå både tryk, temperatur og aggressive medier. Vores fittings egner sig til luft, vand, gas og andre industrielle medier og passer både til nye og eksisterende installationer. 

Push-in fittings tilpasset dine behov

push in fittings collage

Push-in fittings fås i mange forskellige udformninger, så du kan tilpasse installationen til dine behov. 

Push-in T-fittings 
T-fittings bruges til at forbinde tre slanger med samme eller forskellige diametre. De fås både med tre push-in porte og i kombination med rørgevind. Det gør dem velegnede til både simple og mere komplekse rørforbindelser. 

Lige og reducerende fittings 
Lige fittings bruges til slanger med samme diameter. Reducerende varianter gør det muligt at forbinde slanger med forskellige størrelser. Det giver dig fleksibilitet, når du har brug for at tilpasse systemet uden at udskifte hele rørføringen. 

Push-in vinkelfittings 
Vinkel fittings er specielt designet til at forbinde slangen i en 90 graders vinkel. Det er en ideel løsning, når der ikke er tilstrækkelig plads til at bøje slangen. Vores push-in vinkel union kommer med to slangeforbindelser og vores push-in vinkel, svirvel med BSPP-gevind på en af portene. 

Alle fittings fås i mål og gevindtyper, der matcher branchens standarder. 

Fem fordele ved rustfrie push-in fittings

rør system til øl

Push-in fittings i rustfrit stål giver dig flere fordele i både installation og drift: 

  • Nem og hurtig montering 
    Du tilslutter slangen uden brug af værktøj, svejsning eller lim. 

  • Modstandsdygtighed over for korrosion og rust 
    Rustfrit stål gør fittingsene velegnede til krævende og hygiejnesensitive miljøer. 

  • Høj flowrate 
    Konstruktionen understøtter effektiv transport af væsker, luft og gas. 

  • Pålidelighed og driftssikkerhed 
    Fittingsene er fremstillet med præcision og kræver minimal vedligeholdelse. 

  • Fleksibel integration 
    Du kan nemt koble flere komponenter sammen og konfigurere dit anlæg, som du ønsker det. 

Få teknisk vejledning fra vores specialister

Når du vælger os som leverandør, får du adgang til rådgivning fra erfarne specialister. Vi hjælper dig med at vælge den rigtige type fitting til din installation, uanset om det gælder luft, væske eller gas. Du får teknisk sparring, så du kan træffe et velinformeret valg, der passer til dine driftsforhold. 

Undersøg vores udvalg af rustfrie push-in fittings, eller kontakt vores salgsteam på +45 7020 0422 eller foresporgsel@alfotech.dk, hvis du har spørgsmål eller har brug for vejledning til dit næste projekt. 

Ofte stillede spørgsmål

mand undrer sig

Hvad er en rustfri push-in fitting?

Det er en koblingstype, du bruger til at tilslutte rør og slanger i procesindustrien. Fittingen er fremstillet i rustfrit stål og monteres ved, at du skubber slangen direkte ind i porten. En indvendig O-ring sørger for tætningen.

Hvordan afmonterer jeg en push-in fitting?

Tryk frigørelsesringen indad for at frigøre låsemekanismen, og træk derefter slangen ud. Husk altid at afbryde væske- eller gasstrømmen, inden du afmonterer, så du undgår skader eller ulykker.

Hvornår bør jeg bruge push-in fittings?

Push-in fittings er velegnede, når du har brug for nem og hurtig montering. De bruges især til vand, luft, gas og andre medier, hvor der kræves fleksibilitet og kort monteringstid – fx ved tilslutning af luftslanger.

Er der forskel på push-in og push-on fittings?

Ja. Push-in fittings kobler ved, at slangen skubbes direkte ind i en port med O-ring og låsemekanisme. Push-on fittings fungerer ved, at slangen skubbes på en rillet slangestuds og fastgøres med en omløber – typisk uden O-ring. 

Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Opret nyt password

Der opstod en fejl!

Vi har sendt dig en e-mail med et link til at oprette dit nye password. Tjek også din spam-mappe, hvis du ikke kan finde den.