Push-on fittings i rustfrit stål – nem installation og effektiv tætning

Push-on fittings, også kendt som push to connect fittings, er et populært valg til tilslutning af rør og slanger i industrielle applikationer. De er særligt kendetegnet ved en hurtig og brugervenlig montering, som du kan udføre uden brug af specialværktøj. Det gør dem velegnede til miljøer, hvor effektiv drift og fleksibilitet er afgørende. 

Vi tilbyder et bredt sortiment af push-on fittings fremstillet i rustfrit stål AISI 316. Sortimentet omfatter blandt andet push-on T-stykker, vinkelfittings og brystnipler i forskellige størrelser og former. Det sikrer, at du altid kan finde en fitting, der matcher dine specifikke behov og installationer. 

Effektiv montering uden elastomeriske tætninger

En push-on fitting adskiller sig fra en Push-in fitting ved sin monteringsmetode. I stedet for at føre slangen direkte ind i koblingen, skubber du den på en rillet slangestuds og fastgør den med en omløber. Denne type forbindelse sikrer en tæt og stabil samling, selv under tryk og ved bevægelse i systemet. 

Push-on fittings er ofte det foretrukne valg i situationer, hvor du ikke kan anvende elastomeriske tætninger. Det gælder især ved håndtering af specifikke medier eller høje temperaturer. 

Forbindelsen kræver kun få komponenter, hvilket gør det til en økonomisk løsning. Samtidig reducerer du risikoen for lækage markant, da konstruktionen sikrer et minimalt tomrum mellem slange og fitting – også ved snævre bøjninger og højt tryk. 

Fordele ved brug af push-on fittings

push-on fittings collage

Push-on fittings tilbyder en række praktiske og tekniske fordele, som gør dem til et oplagt valg i mange typer af industrielle installationer. 

  • Nem og hurtig installation uden brug af værktøj 
    Push-on fittings er designet med fokus på brugervenlighed og kan installeres hurtigt uden behov for specialværktøj. Du monterer dem direkte på slangestudsen, hvilket giver en effektiv og tidsbesparende løsning. 
     
  • Alsidig anvendelse på tværs af industrier 
    Takket være deres fleksible konstruktion kan du anvende push-on fittings i mange forskellige miljøer – fra medicinske apparater til industriel produktion og procesanlæg. De er velegnede til både simple og komplekse rørsystemer. 
     
  • Egnet til både væsker og gasser 
    Vores fittings er konstrueret til at skabe en tæt forbindelse uanset medietype. Det gør dem ideelle til applikationer, hvor du håndterer væsker, gasser eller en kombination heraf. 
     
  • Fleksible konfigurationer og størrelser 
    Vores sortiment omfatter push-on fittings i forskellige dimensioner og udformninger, så du let kan tilpasse dem til forskellige tekniske krav og anlægsspecifikationer. 
     
  • Let afmontering og genanvendelse 
    Du kan demontere og genmontere push-on fittings uden at miste tæthed eller funktion. Det gør inspektion, rengøring og udskiftning af komponenter nem og effektiv – især i miljøer med hyppig vedligeholdelse. 

Sådan vælger du den rette push-on fitting

rørsystem

Valget af den rigtige fitting afhænger af flere faktorer. Det vigtigste er at kende slangens eller røret udvendige diameter, så fittingen passer præcist og sikrer en tæt forbindelse. Vi tilbyder fittings i forskellige dimensioner, så du nemt kan finde en løsning, der passer til dine eksisterende installationer. 

Det er desuden vigtigt at tage højde for mediet, som du skal transportere, samt de temperatur- og trykforhold, fittingen skal kunne modstå. Når du vælger korrekt, opnår du en langtidsholdbar og effektiv løsning med minimal vedligeholdelse. 

Faglig sparring og rådgivning fra specialister

Hvis du har brug for hjælp til at vælge den optimale løsning til dit anlæg, står vi klar med teknisk sparring. Vi har mange års erfaring med levering af komponenter til fødevare-, pharma- og procesindustrien, og vi rådgiver altid med udgangspunkt i dine konkrete krav og driftsforhold. 

Vores specialister hjælper med at vurdere parametre som medie, temperatur, tryk og krav til dokumentation, så du får en løsning, der er både teknisk og økonomisk optimal. 

Du kan kontakte vores erfarne salgsteam på telefon +45 7020 0422 eller skrive til os på foresporgsel@alfotech.dk for at høre mere om sortimentet eller få hjælp til at vælge den rette push-on fitting til netop jeres behov. 

Ofte stillede spørgsmål

mand undrer sig

Hvad er forskellen på push-on og push-in fittings?

Ved push-on fittings skubber du slangen på en rillet slangestuds og fastgør den med en omløber, mens Push-in fittings fungerer ved, at du fører slangen direkte ind i koblingen.

Hvornår er push-on fittings det foretrukne valg?

Push-on fittings er det primære valg i applikationer, hvor du ikke kan bruge elastomeriske tætninger – for eksempel på grund af temperatur eller mediets egenskaber.

Hvad gør push-on fittings økonomisk fordelagtige?

Løsningen kræver kun få komponenter og sikrer en effektiv tætning med minimalt tomrum mellem slange og fitting. Det mindsker risikoen for lækage og produktionsstop.

Hvilke materialer anvender vi i vores push-on fittings?

Alle push-on fittings, vi leverer, er fremstillet i rustfrit stål AISI 316, som er korrosionsbestandigt og velegnet til brug i hygiejnesensitive miljøer som fødevare- og farmaproduktion. 

Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Opret nyt password

Der opstod en fejl!

Vi har sendt dig en e-mail med et link til at oprette dit nye password. Tjek også din spam-mappe, hvis du ikke kan finde den.