Er du servicetekniker og leder efter den rigtige slange? Så behøver du ikke lede længere!
I vores serie "Slangevalgsguiden" hjælper vi dig på vej. I serien kommer vi omkring, hvordan du vælger den perfekte slange til opgaven, du står med på procesanlægget. Vi dækker emner som slangetyper, materialer og meget mere, så du bliver bedre klædt på til at træffe en informeret beslutning – eller tage snakken med indkøbsafdelingen. Når du vælger rigtigt første gang, sparer du både tid og penge samtidig med, samtidig med at sikkerhed og ydeevne forbedres betydeligt.
Denne gang starter vi med de første skridt i processen: at forstå din opgave. Læs med!
Kortlæg dine driftsbetingelser: Tryk, temperatur og medier
Inden du bestiller en ny slange, skal du have styr på de tekniske rammevilkår i dit anlæg. Som servicetekniker ved du sikkert, at små detaljer i driftsbetingelserne kan være forskellen på en lang levetid og et tidligt svigt, der skaber unødigt tidsforbrug.
- Temperaturspænd: Arbejder du med damprengøring eller kølige medier?
- Trykforhold: Skal slangen modstå højt arbejdstryk, eller er der risiko for vakuum?
- Medietypen: Er der tale om fedtholdige fødevarer, kemikalier til CIP-rengøring eller pulver?
Materialevalget i det indvendige lag er et af dine sikkerhedsværn mod kontaminering af slutproduktet og sikrer den nødvendige driftssikkerhed. Der findes mange typer af slangematerialer, men blandt nogle af de mest gængse finder du:
- EPDM: Vi anbefaler ofte EPDM til mejeriprodukter og varme væsker, da det tåler høje temperaturer og er modstandsdygtigt over for mange rengøringskemikalier.
- PTFE: Vælg dette til jeres mest aggressive kemiske processer, da materialet er næsten universelt resistent og har en meget glat overflade, der letter rengøringen.
- Silikone: Den optimale løsning til farmaceutiske applikationer, hvor høj fleksibilitet og minimal risiko for afsmitning er afgørende for jeres produktion.
Et alsidigt udvalg af slangetyper
Nu hvor du har kortlagt dine driftsbetingelser – tryk, temperatur og medie – bliver det lettere at matche den rigtige slangetype. Der findes mange typer af slanger, hver optimeret til specifikke opgaver i industrier inden for fødevarer og pharma.
Arbejder du i mejeriet, vil det typisk være mælkeslanger med glat, smagsneutral inderside, høj fleksibilitet og fødevaregodkendelse, der løser opgaven, normalt i området ca. -30 til +80 °C. I bryggerier og tapperier er behovet ofte en øl- eller drikkevareslange, der ikke påvirker smagen, tåler et fugtigt produktionsmiljø og er fødevaregodkendt til ca. -40 til +120 °C.
Skal du derimod håndtere syrer, baser eller CIP-kemi, anbefaler vi vores kemislanger med EPDM-, UPE- eller PTFE-liner, som kombinerer høj kemikalieresistens med suge- og trykstyrke i området ca. -30 til +100/150 °C, afhængigt af konstruktion. I pharma og biotech vil du ofte få mest ud af platinhærdede silikoneslanger, fordi de er meget fleksible og kan indgå i sterile set‑ups ved ca. -40 til +200 °C.
Når opgaven involverer særligt krævende medier eller høje temperaturer, er teflonslanger i PTFE ofte det naturlige valg, da de har næsten universel kemikalieresistens og et temperaturområde på ca. -70/-73 til +260 °C. Og i til de uundgåelige rengøringsrutine med skum, afvaskning og lavtryksrens er vores rengørings- og lavtryksslanger i EPDM eller PVC designet til at tåle både håndtering og rengøringsmidler, typisk ved ca. -30/-40 til +70–120 °C, afhængigt af slangetype.
Koblinger og tilslutninger
En slange er sjældent kun en slange. Den skal også passe præcist til de koblinger og tilslutninger, den skal forbindes med, og her er det lige så vigtigt at tænke i standarder som i selve slangens materiale. Hvis koblingen ikke matcher anlægget korrekt, kan det føre til lækage, unødigt slid, længere montagetid og i værste fald ustabil drift. Derfor bør slange og kobling altid vurderes som én samlet løsning.
Det første, du bør afklare, er dimensionen og den standard, anlægget arbejder efter. I procesindustrien ser man ofte løsninger som SMS, DIN, DS, Clamp, gevind og aseptiske tilslutninger, og det er afgørende, at slangekoblingen passer direkte til den eksisterende installation.
Når du vælger kobling, bør du også tænke på, hvordan anlægget bruges i hverdagen. Skal forbindelsen kunne skilles ad hurtigt ved rengøring eller service, eller er der behov for en mere permanent løsning? Det har stor betydning for, om du skal vælge påpressede eller svejsebaserede koblinger eller udskiftelige koblinger.
Skal slangen opfylde særlige godkendelser?
I fødevare- og pharmaproduktioner er det ikke nok, at en slange passer teknisk. Den skal også kunne dokumenteres, så du kan stå sikkert i både drift og audit. Derfor bør godkendelser og standarder altid vurderes som en del af selve slangevalget og ikke som noget, der først tjekkes bagefter.
Hvis slangen er i kontakt med fødevarer, er det relevant at kende til kravene i EU-forordninger (f.eks. EC 1935/2004), som er grundlaget for materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. I pharmaproduktion kan der være behov for dokumentation efter standarder som FDA og USP Class VI, hvor renhed og materialets egnethed spiller en central rolle. Og hvis slangen skal bruges i miljøer med brandfarlige medier eller eksplosionsfare, er ATEX-godkendelsen en vigtig faktor at tage højde for. Når du kender de relevante standarder på forhånd, bliver det lettere at vælge rigtigt, samle den nødvendige dokumentation og undgå problemer ved audit eller intern kontrol.
Vi har din ryg, hvis du er på bar bund
Har du brug for en ny slange og er du usikker på materiale, koblinger eller dokumentation? Vi rådgiver gerne om både slangevalg og konkrete løsninger, der matcher netop jeres proces. Ring på +45 7020 0422 eller send en mail til foresporgsel@alfotech.dk. Vi vender hurtigt tilbage – og kan ofte levere inden for få dage.