
DS unionspakninger
NBR, EPDM, Viton, PTFE - Standard: FDA/USP

SMS unionspakninger
NBR, EPDM, Viton, PTFE - Standard: FDA/USP

DIN unionspakninger
NBR, EPDM, Viton, PTFE - Standard: FDA/USP

Aseptiske unionspakninger
DIN, EPDM - Standard: FDA/USP

Clamp unionspakninger, ISO
NBR, EPDM, Viton, PTFE - ISO 2852, FDA/USP

Mini Clamp unionspakninger
NBR, EPDM, Viton, PTFE - Standard: FDA/USP

Clamp unionspakninger, DIN
NBR, EPDM, Viton, PTFE - Standard: FDA/USP

IDF unionspakninger
NBR L-form, EPDM L-form, NBR T-form, EPDM T-form - FDA/USP

RJT unionspakninger
NBR, EPDM - FDA/USP, BS 4825
Unionspakninger – Funktioner, fordele og anvendelser
Unionspakninger er essentielle tætningskomponenter i procesanlæg, hvor tæthed, hygiejne og driftssikkerhed er i højsædet. De sørger for pålidelig tætning mellem rør og fittings i rørsystemer, som typisk udsættes for belastninger fra CIP- eller SIP-rengøring, temperaturudsving og aggressive medier. Pakningen placeres mellem to koblingsflader og fungerer som barriere mod både medie og udefrakommende påvirkninger. I fødevare- og farmaceutisk produktion, hvor kravene til renlighed og dokumentation er særligt høje, spiller unionspakningen en nøglerolle i at sikre produktkvalitet og driftssikkerhed. Selv mindre utætheder eller nedbrud kan have store konsekvenser for både produktion og fødevaresikkerhed, og derfor er valget af korrekt pakning lige så vigtigt som resten af anlægsdesignet.
De mest anvendte standarder for unionspakninger

Vi tilbyder vi unionspakninger i en lang række standarder, så du kan finde den løsning, der passer præcist til dit procesanlæg. Vores sortiment omfatter blandt andet DS, SMS, DIN og Clamp i standarderne ISO og DIN, som er blandt de mest udbredte koblingssystemer i fødevare- og farmaceutisk industri. Derudover fører vi også unionspakninger i aseptisk udførelse, Mini Clamp-varianter samt pakninger efter IDF- og RJT-standarderne. For procesanlæg med særlige krav tilbyder vi desuden unionspakninger med integreret filter.
Fælles for alle disse standarder er, at de adskiller sig i geometri, samlingsprincip og kompressionskrav, hvilket har stor betydning for, hvordan pakningen skal tilpasses. Valg af den forkerte type kan føre til utætheder, uens trykfordeling eller forringet hygiejne. Derfor er det afgørende, at pakningen matcher den præcise standard, både i form og funktion. Har du behov for hjælp til at identificere hvilken norm dine rør- og fittingssystemer følger, står vi altid klar til at vejlede og sikre korrekt valg – uanset om der er tale om et nyt anlæg eller en eksisterende installation med blandede standarder.
Sådan vælger du den rigtige unionspakning

Når du skal vælge den rette unionspakning, bør du først og fremmest tage udgangspunkt i det medie, der transporteres gennem anlægget. Er det olieholdigt, surt, basisk eller tempereret? Hver egenskab stiller specifikke krav til materialets resistens og fleksibilitet. Dernæst bør du tage højde for rengøringsmetoder, særligt hvis anlægget rengøres efter CIP-processer, der involverer høje temperaturer og aggressive rengøringsmidler. Dokumentationskrav er også vigtige at medtage i beslutningen, hvor i særligt følsomme produktioner er det ofte nødvendigt med FDA-godkendelse. Endelig har selve anlægsdesignet og koblingstypen indflydelse på både standard og materialevalg. En korrekt kombination af standard, materiale og dokumentation minimerer risikoen for driftsstop og sikrer ensartet produktion.
Materialer til unionspakninger og deres egenskaber
Vi tilbyder unionspakninger i en række forskellige materialer, som hver især er udviklet til at matche specifikke procesmiljøer og krav.
NBR er en klassisk løsning til olieholdige produkter og organiske væsker. Den har god bestandighed over for fedt og mineralske olier og egner sig godt til ikke-aggressive miljøer. Dog har den sine begrænsninger i kontakt med syrer, baser og CIP-rengøring med høj pH.
EPDM klarer sig til gengæld rigtig godt i basiske miljøer. Den tåler damp, varmt vand og stærke rengøringsmidler og er derfor et godt valg til fødevareproduktion, hvor CIP-anlæg er en fast del af hverdagen. Derimod bør den undgås, hvor der er kontakt med olie eller opløsningsmidler.
Viton er et kemikalieresistent materiale, der tåler både syrer, opløsningsmidler, CIP og høje temperaturer og er derfor oplagt til de krævende processer.
PTFE er et kemikalieresistent materiale, der tåler både syrer, baser og opløsningsmidler. Det har en glat, ikke-porøs overflade, som gør det ideelt til hygiejniske processer med høje krav til rengøring. Dog mangler det fleksibilitet og bør derfor kun anvendes i statiske samlinger uden store trykudsving.
Ofte stillede spørgsmål

Hvilke fødevarespecifikationer overholder unionspakningerne?
Alle vores unionspakninger overholder FDA. Det sikrer, at de er godkendt til anvendelse i fødevarekontakt og leveres med fuld dokumentation og sporbarhed.
Hvornår bør en unionspakning udskiftes?
En unionspakning bør udskiftes, når den mister sin spændstighed og dermed evnen til at sikre tæthed. Spændstigheden reduceres gradvist over tid som følge af temperatur- og kemikaliepåvirkning kemikaliepåvirkning. Jo højere temperaturen er, og jo længere tid pakningen er i drift, desto hurtigere sker nedbrydningen. Derfor bør udskiftning ske, så snart der opstår tegn på deformation, svækket tæthed eller ændret form, også selvom pakningen ikke er synligt slidt.
Hvilket materiale er bedst til CIP-rengøring?
De fleste af vores materialer kan anvendes til CIP-rengøring. EPDM er ofte det foretrukne valg, da det har høj bestandighed over for basisk kemi, høje temperaturer og trykudsving. Viton klarer sig godt i miljøer, hvor der indgår både syrer og baser, og hvor der samtidig stilles krav til temperaturtolerance. PTFE anvendes ligeledes i systemer med aggressive kemikalier, men her bør man være opmærksom på temperatur- og trykudsving. NBR er ikke velegnet til gentagen eksponering for kemikalier og bruges primært i mere neutrale rengøringsmiljøer.