Den ultimative guide til farlige procesmiljøer

Forestil dig en slangeoverflade, der er så varm, at et øjebliks berøring giver forbrændinger på sekunder. Et tørt pulver, der danner små gnister, mens det suges fra silo til linje. En koncentreret syre, der langsomt nedbryder slangens indervæg indefra.  

Selvom disse scenarier udspiller sig vidt forskelligt i hverdagen, peger de på samme grundlæggende vilkår: Faren opstår i det sekund, udstyret ikke matcher driftsforholdene. 

I fødevare-, pharma- og kemiproduktion finder du medier, temperaturer og atmosfærer, der kan skade både medarbejdere, procesudstyr og slutprodukt. Nogle farer er synlige med det samme, mens andre bygger sig op over tid. 

Vi giver dig overblikket over de 3 mest farlige procesmiljøer og klæder dig på at vælge de bedste komponenter til dem: ekstreme temperaturer, eksplosive atmosfærer og aggressive kemiske medier. 

Et farligt procesmiljø er et produktionsmiljø, hvor mediet, temperaturen eller atmosfæren udgør en risiko. En risiko for de mennesker, der arbejder tæt på, for det udstyr, der skal holde, og for det produkt, der skal leve op til kravene. Det kan være dampanlægget, der gør slangerne brandvarme, siloen, der fylder luften med brændbart støv, eller kemilinjen, der indeholder koncentreret syre. 

Farerne optræder sjældent isoleret. I den kemiske industri møder du ofte høj temperatur og aggressive medier i samme linje, og i fødevareproduktionen følges støv og statisk elektricitet tit ad. Samlet kredser det om tre typer af fare: 

• Ekstreme temperaturer – varme overflader og høje temperaturer 
• Eksplosive atmosfærer – brændbart støv, gas eller damp, der kan antændes 
• Aggressive kemiske medier – syrer, baser og opløsningsmidler, der nedbryder materialer 

Hvornår har du sidst mærket, hvor varm en slange faktisk kan blive? 

I CIP- og SIP-processer, på dampanlæg, i oliefabrikker og petrokemiske installationer når overfladen let flere hundrede grader. Et enkelt uheld er nok til at give medarbejderne alvorlige forbrændinger. Varmen slider også på selve slangen. Høje medietemperaturer mørner materialet indefra, forkorter levetiden og øger risikoen for lækage, hvis slangen ikke er bygget til opgaven.  

For at beskytte medarbejderne hjælper et varmebestandigt cover, der isolerer varmen fra mediet og gør slangen sikker at røre. Coveret kan lægges direkte om en eksisterende slange og lukkes tæt uden at skille linjen ad eller monteres sammen med slangen fra dag ét. Med slangecoveret skaber du dermed en større tryghed for medarbejderne i produktionen. For at imødekomme den anden risiko handler det om at vælge et slangemateriale, der tåler den høje temperatur. Ikke kun lige nu, men cyklus efter cyklus. Det gennemgår vi senere i artiklen. 

Nogle af de farligste miljøer er dem, hvor faren er usynlig. Når tørre pulvere, granulater eller brandfarlige væsker bevæger sig gennem et system, bygger der sig statisk elektricitet op undervejs. Og skabes der først en gnist i en atmosfære af brændbart støv eller damp, kan konsekvensen være en eksplosion. Derfor er antistatiske slanger til transport af pulver og granulater en kernekomponent i den slags miljøer. Med korrekt jordforbindelse ledes ladningen kontrolleret væk, før den når at blive til en gnist.  

Antistatiske slanger findes i mange varianter, fordi medier og driftsforhold varierer. Tunge pulvertyper som korn og malt kalder på en slidstærk granulatslange med et robust indvendigt slidlag, som for eksempel vores populære Air Food Antistatisk. Til finere, sterile eller alkoholholdige medier kan en platinhærdet silikoneslange som vores Pureway-SD Antistatic Platinum være et oplagt valg. Det er vigtigt at huske, at materialet først gør gavn, når det matcher både mediet og de forhold, slangen udsættes for undervejs. 

Arbejder I i områder, hvor eksplosive atmosfærer kan opstå, er det vigtigt at være fortrolig med ATEX-reglerne.  

Ifølge ATEX-direktiverne skal udstyret være godkendt til netop den zone, det bruges i og hvor ofte og hvor længe atmosfæren kan være til stede. Her er det værd at huske, at zonerne kommer i to spor: ét for gas, damp og tåge (zone 0, 1 og 2) og ét for brændbart støv (zone 20, 21 og 22).  

Mange forbinder primært eksplosionsfare med gas eller damp, men i mejerilinjer er det ofte brændbart støv fra sukker, mel eller mælkepulver, der udgør en trussel. Og for at forhindre det, ar det slangens konstruktion en vigtig faktor. For at tælle som antistatisk skal den holde sin gennemgangsresistens under en fastsat grænse, typisk R < 10⁸ Ω, men tallet gør kun gavn, hvis slangen er jordet gennem koblingerne.  

Den tredje fare er mediet selv. Koncentrerede syrer, baser og opløsningsmidler kan nedbryde en slange indefra, længe før der er synlige tegn. Resultatet er materialetræthed, lækage og i værste fald et stop midt i produktionen. 

Derfor er materialevalget en af de vigtigste beslutninger. Et standardmateriale som NBR når hurtigt grænsen over for koncentreret kemi, og derfor vil du oftest skulle vælge mellem 3 andre materialetyper: PTFE og FEP til aggressive medier og silikone under høje temperaturer til rene miljøer. De praktiske forskelle mellem FEP, PTFE og silikone er værd at kende, før du træffer dit endelige valg. 

Men materialet alene gør det sjældent. Står slangen i et miljø med eksplosive atmosfærer eller statisk elektricitet, skal den også være antistatisk og ATEX-godkendt. Det er ingen tilfældighed, for kemi, varme og eksplosionsrisiko følges ofte ad i procesindustrien.

I vores sortiment går den kombination igen i flere slanger. ChemForce ATEX, Prochim SPL/10-UPE og Dynamic Safe-Tech er alle kemisk resistente, antistatiske og ATEX-godkendte. Hvilken af dem der matcher jeres linje bedst, kommer an på de aggressive medier og de forhold, de møder undervejs. 

Uanset hvilken fare der dominerer jeres miljø, følger valget af udstyr det samme princip. I praksis betyder det, at du bør have fire ting klar, før du vælger: 

• Mediet – hvad løber der igennem slangen, og hvor aggressivt er det? 
• Temperaturen – både i drift og under rengøring med CIP og/eller SIP 
• Tryk og vakuum – skal slangen også kunne klare undertryk? 
• Zonen – arbejder I i et ATEX-klassificeret område? 

Vakuum er et godt eksempel på, hvor meget detaljen betyder – særligt hvis det optræder i et farligt procesmiljø. To vakuumslanger, der er antistatiske og ATEX-godkendte slanger kan se ens ud, men opføre sig vidt forskelligt ved undertryk. Jo mere præcist du kan svare, jo bedre rammer vi løsningen første gang. Og det er tit dér, sikkerheden bliver reel: ikke i et enkelt produkt, men i en slange, der er sat sammen til præcis det miljø, den skal indgå i. 

Er du i tvivl om, hvad jeres miljø kalder på? Vores specialister rådgiver dagligt om netop den slags valg og deler gerne deres erfaring. Ring til os på +45 7020 0422 eller send en e-mail til foresporgsel@alfotech.dk.