I en travl produktion inden for fødevare- eller medicinalindustrien er renhed og driftssikkerhed alfa og omega. Nogle af de mindste, men mest kritiske komponenter i dit rørsystem, er unionspakningerne. Men har du overvejet, hvordan en opgradering til unionspakninger med filter kan spare din virksomhed for både uplanlagt nedetid og dyre reparationer?
I denne guide ser vi nærmere på, hvordan filterpakninger fungerer som et effektivt værn mod urenheder, og hvorfor de er en strategisk investering i din procesoptimering.
Hvad er en unionspakning med filter?
En unionspakning med filter – ofte kaldet en filterpakning – kombinerer den traditionelle tætningsfunktion med et integreret metalnet (mesh). Dette net fungerer som en barriere. Det fanger fremmedlegemer som partikler, gummirester eller små metalstykker, før de når pumper og deres akseltætninger, ventiler eller varmevekslere.
Når du bygger nyt, bygger om eller renoverer rørsystemer, opstår der en naturlig risiko for, at uønskede partikler pumpes gennem systemet. Det går ofte ud over lobepumperne, som sikrer det skånsomme flow i din produktion. Udover de direkte omkostninger ved et produktionsstop kan reparation eller nyindkøb af pumper hurtigt løbe op i titusindvis af kroner. Ved at bruge de rette filterpakninger under både opsætning og vedligehold sikrer du din drift mod disse uforudsete udgifter.
Fordele ved at bruge unionspakninger med filter
1. Forlæng levetiden på pumper og procesudstyr
Den første store fordel er den direkte beskyttelse af dit kritiske procesudstyr. Pumper og varmevekslere tager skade, hvis der cirkulerer hårde partikler i produktstrømmen. Med filterpakninger monteret tæt på udstyret opnår du:
- Effektiv barriere: Du stopper svejserester, metalpartikler og pakningsrester, før de trænger ind i de følsomme dele af pumpen.
- Mindre slitage: Den mekaniske slitage mindskes markant, og det forlænger levetiden på dit dyre udstyr.
- Færre omkostninger: Behovet for reparationer falder, og det sænker jeres samlede vedligeholdelsesomkostninger over tid.
2. Færre produktionsstop og mere stabil drift
Uplanlagte stop er en af de største skjulte omkostninger i procesindustrien. Når en maskine svigter på grund af partikler, kan hele linjer blive sat ud af drift. Ved at integrere filterpakninger får du en enkel løsning uden store konstruktionsændringer.
Filteret er let tilgængeligt, når unionen åbnes ved rengøring eller inspektion, og det giver dig bedre mulighed for at planlægge jeres vedligehold fremfor at reagere på akutte havarier. De er med til at skaber den forudsigelighed, som er nødvendig for en effektiv produktion.
3. Højere produktkvalitet og fødevaresikkerhed
Den tredje afgørende grund til at bruge unionspakninger med filter er produktkvaliteten. I fødevare- og pharmaindustrien er kravet om partikelfrie produkter og høj fødevaresikkerhed ufravigeligt.
Unionspakninger med filter bidrager til dette ved at:
- Fange fremmedlegemer, som ellers kunne ende i færdigvaren og skabe reklamationer eller produktkald.
- Understøtte HACCP og andre kvalitetsstyringssystemer ved at fungere som et kontrollerbart kritisk kontrolpunkt i rørsystemet.
- Opfylde relevante standarder og godkendelser til kontakt med fødevarer og pharma, herunder FDA, USP Class VI og EC 10/2011.
For slutkunden betyder det en mere ensartet og sikker kvalitet, mens du som producent styrker både fødevaresikkerhed og brand.
Typer og maskestørrelser
Vores unionspakninger med filter til både Clamp, SMS, DIN og Mini Clamp kommer med forskellige maskestørrelser fra mesh 20, 40, 100 etc. og opfylder både FDA, USP Class VI og EC 10/2011. Konkret dækker f.eks. ’mesh 20’ over 20 tråde pr. tomme i begge retninger. Åbningen er dermed firkantet, og desto højere værdi i mesh-angivelse, desto mindre er hulstørrelsen. F.eks. har den mindste størrelse en 10μm retention, 200 x 1150 tråde.
Vedligeholdelse og valg af den rette unionspakning med filter
For at få fuldt udbytte af dine unionspakninger med filter er korrekt valg og vedligeholdelse vigtig. Når filtret opsamler partikler, vil trykfaldet stige, og derfor skal pakningerne indgå i din faste vedligeholdelses- og rengøringsplan.
Når du vælger unionspakning med filter, bør du bl.a. tage højde for:
- Unionstype: SMS, DIN, Clamp eller Mini Clamp.
- Medie og proces: Produkt, vand, WFI, CIP eller andre medier.
- Temperatur, kemikaliepåvirkning og krav til elastomermaterialer (f.eks. EPDM, FKM/Viton, PTFE og silikone).
- Krav til godkendelser og dokumentation i fødevare- eller pharmaapplikationer.
Hvis du alligevel skulle være i tvivl om, hvordan de forskellige filtertyper, unionstyper og materialer påvirker trykfald, rengøring og den samlede drift, er du meget velkommen til at kontakte os på +45 7020 0422 eller sende en mail til foresporgsel@alfotech.dk. Vi rådgiver gerne om både materialevalg, mesh-størrelser og konkrete filtrerings- og tætningsløsninger.