Hos Alfotech er vi specialister på slanger til fødevareindustrien, den farmaceutiske industri og den kemiske industri. Vi har et bredt udvalg af højkvalitets silikoneslanger til forskellig brug i procesindustrien. Silikoneslanger er ikke kun velegnede til transport af væsker med høje eller lave temperaturer, men også væsker med en høj alkoholprocent. Silikone er et holdbart materiale, som er stabilt over for en lang række kemikalier, hvorfor silikoneslanger ofte benyttes i laboratorier, farmaceutiske produktioner eller kosmetikindustrien.
Alfotech’s silikoneslanger er ozon- og vejrbestandige samt modstandsdygtige overfor både ultraviolet lys og statisk elektricitet. Vores silikoneslanger dækker meget lave temperaturer helt ned til -60 °C og spænder så højt som +200°C, afhængigt af medie. Vores silikoneslanger kan steriliseres med både luft og damp op til +200°C, afhængigt af produkt. Vores premium silikoneslange Clearway-SD Platnium er specialfremstillet i autoklaveret silikone indvendigt og udvendigt, og forstærket med en stål-spiral, som gør slangen ekstra stærk med et sprængtryk på 10 bar. Alle vores silikoneslanger er konstrueret til smags- og lugtfri transport af medier, og dette gør dem specielt velegnede til fødevare- og medicinalproduktion. Hos Alfotech sælger vi naturligvis også FDA-godkendte glatte silikoneslanger i de fleste dimensioner. Glatte silikoneslanger har alle de positive egenskaber fra silikone, og er utrolig fleksible, hvilket gør dem nemme at montere på slangestuds. Glatte silikoneslanger leveres i forskellige hårdheder som måles på Shore Durometer (Shore Hardness Scale). Vores Silikoneslange, Peroxid, uden indlæg har f.eks. en hårdhed på Shore 60, mens vores Silikoneslange, Peroxid, for slangepumpe har en hårdhed på Shore 55. Spørg os om hjælp til at finde den helt rette slange til netop din produktion.
Kvalitetssikring af slanger til brug i fødevare eller medicinal produktion er af højeste prioritet hos Alfotech. Silikone er et FDA-godkendt materiale, og alle vores silikoneslanger er velegnede til brug i fødevare- og farmaceutisk produktion. Alfotech’s Clearway-SD Platnium silikoneslange opfylder i tillæg til FDA også EU kommissionens forordning 2023/2006/EC, EC 1935/2004, US Pharmacopeia (USP Class VI), og E.p.3.1.9 /European Phamacopeia. Slangen er fri for animalske derivater, phthalater og adipater. Vores glatte silikoneslanger opfylder ligeledes EU kommissions forordning EC 1935/2004 og er ligeledes produceret efter ISO standard.
Alfotech’s silikoneslanger bliver i dag benyttet a medicinalproducenter, fødevarevirksomheder og kemivirksomheder til et bredt udvalg af processer. Silikoneslanger bliver bredt benyttet i industrien og er ofte at finde på laboratorier, i renrum, medicinalproduktion, i forbindelse med rengøringsanlæg (CIP), ikke at forglemme diverse fødevareproduktioner.
Har I brug for hjælp til at finde den rette slangeløsning jeres produktion, så er vi altid tilgængelige på telefon eller e-mail. Vi rådgiver og vejleder jer, og hjælper med at designe en skræddersyet slangeløsning som passer til netop jeres produktionsanlæg.
Ønsker du at bestille direkte online? Bliv oprettet som bruger til vores webshop her.