De bedste teflonslanger til procesindustrien

Alfotech tilbyder fleksible teflonslanger, også kendt som PTFE slanger, i høj kvalitet til virksomheder i procesindustrien. Vi har et bredt udvalg af teflonslanger og sørger hele tiden for at holde os opdateret med markedsudviklingen på området, hvilket gør os i stand til at skræddersy løsningertil vores kunder på tværs af industrier. Teflonslanger er yderst populære i mange produktionsvirksomheder, da de egner sig godt til transport af fødevarer-, farmaceutiske- og kemiske-produkter i mange typer af procesanlæg, samtidig med at de efterlever gængse industristandarder og forordninger.

Fordelene ved teflonslanger

Vores teflonslanger er af meget høj kvalitet og er fremstillet i ren PTFE/teflon uden fyldstoffer eller tilsætningsstoffer. På den baggrund har de grundlæggende fortrinlige egenskaber i forhold til både tryk og temperatur. Her er det især et generelt temperaturspænd mellem -70°C og op til +260°C, der gør at vores teflonslanger dækker langt de fleste behov. PTFE/teflon har den unikke egenskab at det er antiklæbende/fedtafvisende, som giver et optimalt flow i slangen og en forlænget levetid. Derudover er teflonslangerne fødevaregodkendte og kan nemt steriliseres i forbindelse med rengøring.

I korrugeret form er teflonslanger ideelle til for eksempel afløbs- og filtersystemer, hvor der stilles ekstra store krav til fleksibilitet. Da de i så tilfælde også kommer i transparent udgave, kan man nemt sikre monitorering af flow. Læs eksempelvis vores nyhedsartikel om hvordan vi hjalp et af Danmark’s største mejerier med udskiftning af procesrør til korrugerede teflonslanger på deres filtreringsanlæg.

Rustfri flet og silikone til krævende produktionsmiljøer

Vores lagersortiment indenfor teflonslanger inkluderer også modeller, som egner sig godt til produktionsmiljøer, hvor der stilles meget høje krav til temperatur, tryk og/eller kemisk påvirkning, for eksempel med aggressive væsker. Disse teflonslanger, herunder eksempelvis FoodForce C, er konstrueret af korrugeret PTFE indvendigt og udvendigt beskyttet med rustfri flet, hvilket gør dem særdeles modstandsdygtige overfor både temperatur og tryk uden tab af mekaniske egenskaber. Skulle der være meget høje krav til hygiejne, såsom i laboratoriemiljøer i forbindelse med farmaceutisk produktion, er det værd at kigge på vores PharmaForce C-model. PharmaForce C er belagt med et transparent silikonecover, hvilket giver slangen en glat udvendig overflade, som er let at at rengøre efter brug. Alle vores teflonslanger, både med og uden rustfri flet, kan fås i størrelser fra 1/4" til 10" (DN8 til DN250).

Kontakt os for råd og vejledning

Hvis I er i tvivl om hvilken type teflonslange ville passe til netop jeres procesanlæg, så står vores erfarne salgsteam klar til at give jer den bedste rådgivning. På den måde sikrer vi, at I opnår den mest driftsoptimale løsning i forhold til jeres behov. Ring på telefon +45 7020 0422 eller send os en e-mail på alfotech@alfotech.dk – så vender vi tilbage så hurtigt vi kan.