3 komponenter til din slangeopruller, der beskytter både medarbejdere og udstyr
  • Forside >
  • Nyheder >
  • 3 komponenter til din slangeopruller, der beskytter både medarbejdere og udstyr
01-10-2026

3 komponenter til din slangeopruller, der beskytter både medarbejdere og udstyr

Produktindsigt

Hovedpunkter 

  • Fra valg til fuldendt opstilling: Med 3 typer af tilbehør kan du fuldende din slangeopruller-installation, så den bliver mere driftssikker for både udstyr og medarbejdere. 
  • Sikkerhedsoprulningskittet giver dig kontrollen tilbage: Kittet reducerer oprulningshastigheden og giver en jævn, kontrolleret tilbagetrækning uden voldsomme slutstop. 
  • Eftermontering er en oplagt vej frem: Sikkerhedsoprulningskittet passer særligt til AFT 1000-1100 AV, AFT 1200-1300 AV og AFT 3500 AV, så du kan opgradere uden at skifte jeres eksisterende slangeopruller ud. 
  • Slangestopperen holder slangeenden dér, hvor du har brug for den: Forhindrer at slangen trækkes helt ind i tromlen og aflaster både slange og kobling ved endestop. 
  • Gummislangebeskytteren aflaster slangens mest udsatte overgang: Du får et ekstra lag beskyttelse mellem slange og kobling dér, hvor slangen bøjes og trækkes i. 

Slangeoprulleren er måske allerede monteret ude hos jer – på væggen ved fyldeområdet, i rengøringszonen eller ude i produktionsanlægget. Modellen er valgt ud fra slangens dimension og den daglige belastning, den udsættes for. Selve fundamentet er på plads. 

Men ét er valget af model. Noget andet er, hvordan slangeoprulleren føles at bruge i løbet af arbejdsdagen. En fjederdrevet slangeopruller trækker slangen ind med fart og fuld kraft, og bevægelsen gentages mange gange dagligt. Hver eneste gang mærkes den både af de medarbejdere, der arbejder tæt på, og af det udstyr, der belastes. Deres sikkerhed og udstyrets levetid hænger uløseligt sammen – og det er dér, tilbehøret til slangeoprulleren gør den største forskel. 

Vi gennemgår 3 typer af tilbehør, der hver især styrker sikkerheden ude på gulvet. Enkeltvis er de små opgraderinger. Tilsammen løfter de installationen til det næste niveau. 

Sikkerhedsoprulningskittet: Bremsen på fjederkraften

sikkerhedsoprulningskit på slangeopruller

Du har måske valgt en automatisk og fjederdrevet slangeopruller, fordi den gør hverdagen mere effektiv. Slangen skal ikke rulles op med håndkraft, men i stedet trækker fjederen den ind, når operatøren slipper slangen. Det skaber et bedre flow i rutinerne ude på gulvet. Men bagsiden er, at fjederen også bestemmer farten. Er den ikke reguleret, kan slangen svinge ukontrolleret tilbage, slangeenden kan lande med et smæld, og medarbejdere kan blive udsat for ulykker. Det er dér, sikkerhedsoprulningskittet kommer ind i billedet. 

Kittet virker som en hastighedsregulator og en sikkerhedsbremse, der dæmper fjederens fulde kraft. Det sikrer, at indtrækket sker jævnt og roligt. For dig og dine kollegaer betyder det, at slangen ikke svinger ukontrolleret tilbage, men trækker sig ind i et roligt tempo – uden smæld ved slutstop. 

Fordelene i det daglige: 

  • Forebyggelse af ulykker: Du eliminerer risikoen for, at en løbsk slange rammer personer i nærheden.  
  • Kontrolleret standsning: Mekanismen sikrer, at slangen stopper blødt, så f.eks. spulepistoler ikke flyver gennem luften og beskadiges i slutfasen. 
  • Skånsom håndtering af slangen: Den kontrollerede oprulning gør, at slangen ikke “smækkes” ind på tromlen og får unødvendige stød og slag. 

Har I allerede en AV-slangeopruller i drift, behøver I ikke starte forfra for at få glæde af kittet. Det er designet til at kunne eftermonteres og passer til vores mest anvendte modeller: AFT 1000-1100 AV, AFT 1200-1300 AV og AFT 3400-3503 AV. Selve monteringen er ligetil og kræver ikke, at I griber ind i den nuværende opsætning. Det gør det oplagt at starte med de arbejdsstationer, hvor slangen trækkes ud og ind flest gange dagligt f.eks. på mejerigulvet og i storkøkkener, hvor rengøringsslanger er i brug flere gange dagligt.  

Forskellen på en installation med og uden sikkerhedsoprulningskittet er størst, når man ser den i praksis. I videoen ovenfor ruller vi to slanger op side om side – én med kittet monteret, én uden.  

Slangestopperen: Stopklodsen for slangeenden

slangestopper på rengøringsslange

Hvor sikkerhedsoprulningskittet regulerer farten på indtrækket, virker slangestopperen som en stopklods på selve slangen. Uden en slangestopper risikerer du, at slangeenden – og dermed koblingen – trækkes helt ind mod tromlens kant ved oprulningens slutstop. Det giver slag, slid og gentagen belastning på de kritiske komponenter ved slangens samling. Med stopperen monteret standser slangen i den ønskede position, og både slange og kobling holdes fri af tromlen.  

Sikkerhedsoprulningskittet og slangestopperen komplementerer hinanden: Sikkerhedsoprulningskittet dæmper farten under selve oprulningen, og slangestopperen sikrer, at selve slutfasen foregår kontrolleret og skånsomt. Sammen giver de en oprulning, hvor både kraft og slutposition er forudsigelig hver eneste gang. 

Gummislangebeskytteren: Beskyttelse der forlænger slangens levetid

For at skabe en fuldendt sikkerhedsløsning bør du rette blikket mod punktet, hvor belastningen er størst: overgangen mellem slangen og koblingen. Det er dér, den bøjes, dér den til- og frakobles, og dér operatøren typisk trækker mest. Her anbefaler vi vores gummislangebeskytter, der lægger et beskyttende lag på det yderste stykke af slangen.  

Den giver dig: 

  • Mekanisk beskyttelse mod slid, stød og pres i det område, hvor du håndterer slangen mest. 
  • Aflastning af selve slangematerialet, så knæk og revner ikke opstår i overgangen. 
  • Beskyttelse mod varme, så overfladen bliver mere sikker at berøre for dine kolleger, når installationen bliver varm under drift. 

Med en gummislangebeskytter får du en mere robust samling, hvor både slange og kobling bedre modstår påvirkningen fra varme, tryk og gentagne bevægelser. Og vigtigst af alt imødekommer du endnu en sikkerhedsfaktor for dine medarbejdere ude på gulvet.   

Har du set vores video om slangebeskyttere?

Gummislangebeskytteren er en vores mest populære slangebeskyttere, men der findes andre løsninger. I vores sortiment finder du varianter, der matcher forskellige behov i produktionen – fra en 2-delt-slangebeskytter til mere specialiserede løsninger til krævende produktionsmiljøer.

Se vores video om slangebeskyttere

Klar til at fuldende jeres installation?

Sikkerhedsoprulningskittet, slangestopperen og slangebeskytteren er hver især en enkel opgradering. Tilsammen løfter de en fjederdrevet slangeopruller fra et fornuftigt valg til en installation, hvor både dine kollegaer og udstyret er beskyttet i den daglige drift. 

Er du i tvivl om, hvad der giver bedst mening for jeres installation, er vi kun et opkald væk. Ring på +45 7020 0422 eller skriv til foresporgsel@alfotech.dk – så kigger vi på det sammen. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en sikkerhedsbremse på en slangeopruller, og hvornår har man brug for den?

En sikkerhedsbremse – også kaldet et sikkerhedsoprulningskit – er en mekanisk regulator, der modvirker fjederens fulde kraft på en automatisk slangeopruller. Den sikrer, at slangen ruller ind i et jævnt tempo og standser blødt, i stedet for at svinge ukontrolleret tilbage. Behovet opstår i miljøer, hvor slangen trækkes ud og ind mange gange dagligt, og hvor medarbejdere er ekstra udsatte for ulykker. 

Kan man eftermontere sikkerhedsbremse og slangestopper på en eksisterende slangeopruller?

Ja. Sikkerhedsoprulningskittet er specifikt designet til eftermontering og passer til vores mest anvendte AV-modeller: AFT 1000-1100 AV, AFT 1200-1300 AV og AFT 3500 AV. Slangestopperen monteres direkte på selve slangen og fungerer uafhængigt af, hvilken slangeopruller I har i drift, så længe slangens udvendige diameter ligger mellem 32 og 37 mm. I behøver altså ikke udskifte jeres eksisterende slangeopruller for at opgradere sikkerhedsniveauet – uanset om jeres slangeopruller er ny eller har mange års brug bag sig. 

Hvad er forskellen på et sikkerhedsoprulningskit, en slangestopper og en gummislangebeskytter?

De tre komponenter løser hver sin opgave omkring en fjederdrevet slangeopruller. Sikkerhedsoprulningskittet regulerer selve indtrækkets hastighed, så slangen ikke svinger voldsomt tilbage. Slangestopperen sidder på slangen og forhindrer, at den trækkes helt ind i tromlen ved slutstop. Gummislangebeskytteren aflaster overgangen mellem slange og kobling, hvor slid typisk opstår først.  

Hvor længe holder en industriel slangeopruller, hvis den udstyres med det rette tilbehør?

Der er ingen fast levetid, fordi det afhænger af tryk, medier, temperatur og hvor ofte slangen trækkes ud og ind. Men i praksis ser vi, at opstillinger med sikkerhedsoprulningskit, slangestopper og gummislangebeskytter belaster både slange, kobling og fjedermekanisme mindre, og det giver længere intervaller mellem udskiftninger af sliddele. 

Passer tilbehøret til alle typer slanger og slangeoprullere?

Sikkerhedsoprulningskittet er specifikt udviklet til vores AV-serie af automatiske slangeoprullere. Slangestopperen passer til slanger med en udvendig diameter mellem 32 og 37 mm. Gummislangebeskytteren fås i varianter, der matcher forskellige slangedimensioner og driftsforhold. Er du i tvivl om, hvad der matcher jeres eksisterende opstilling, hjælper vi dig gerne med at finde den rette kombination. 

Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Opret nyt password

Der opstod en fejl!

Vi har sendt dig en e-mail med et link til at oprette dit nye password. Tjek også din spam-mappe, hvis du ikke kan finde den.