Salgs- og leveringsbetingelser

OBS: Hvis der i aftalegrundlaget er henvist til andre generelle standarder (f.eks. »ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER (NL 92) for leverancer af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt indenfor disse lande«), gælder nedennævnte betingelser altid, frem for enhver generel standard, hvis andet ikke udtrykkeligt er beskrevet i aftalegrundlaget.

1. Gyldighed
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud og leverancer fra Alfotech, medmindre andet er skriftligt aftalt.

2. Tilbud, ordre og accept
Tilbud fra Alfotech bortfalder, såfremt overensstemmende accept fra køber ikke er os i hænde inden 30 dage fra tilbudsdagen.

3. Produktinformation
Alle tekniske specifikationer og illustrationer på nettet er vejledende, og Alfotech kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl i dette materiale.

4. Priser
Priser beregnes ex. works og i danske kroner, hvis anden valuta ikke udtrykkeligt er nævnt i ordren. Priser er eksklusiv moms og emballage, og er baseret på de ved ordredagen gældende kurser og priser for materiale, lønninger transport omkostninger samt afgifter. Ved ændringer af disse forbeholder Alfotech sig ret til at regulere sine priser efter de gældende forhold op til leveringstidspunktet.

5. Betaling
Betaling sker i henhold til påskrift på faktura. Enhver forsinkelse af betalinger giver Alfotech ret til at tilbageholde yderligere leveringer, samt giver Alfotech ret til at blive frigjort fra alle øvrige kontraktlige forpligtelser.

6. Ejendomsforbehold
Det leverede forbliver Alfotech's ejendom, indtil betaling er erlagt fuldt ud.

7. Levering
Såfremt andet ikke udtrykkeligt er skriftligt aftalt, sker levering ex. works. Medmindre køber selv foranlediger afhentning, afsendes varerne til det af køber anviste sted. Forsendelse sker for købers regning og risiko. Forsikring af købers risiko vedrørende transporten tegnes kun af Alfotech, såfremt dette er skriftligt aftalt.

Medmindre andet er aftalt, sker forsendelse snarest muligt efter leveringstiden er indtruffet og ved anvendelse af Alfotech's sædvanlige transportører.

8. Leveringstid
Såfremt intet andet er aftalt, finder levering sted snarrest muligt. I tilfælde hvor leveringstid er aftalt, er levering op til 1 uge før eller efter det stipulerede leveringstidspunkt i enhver henseende at anse for rettidig levering.

Alfotech kan kræve udskydelse af leveringstiden i tilfælde, hvor køber kræver forandringer af ordren, ved force majeure jf. pkt. 14 eller i tilfælde hvor arbejdet med leverancen må standses eller bliver sinket ved offentlige pålæg.

Medmindre andet udtrykkeligt skriftligt er aftalt kan køberen ikke kræve konventionalbod overfor Alfotech ved for sen levering.

9. Returnering
Varer kan kun returneres efter forudgående aftale med Alfotech. Returvarer skal være kurante og emballeret i originalemballage og være et produkt som Alfotech normalt lagerfører. Der påregnes et returgebyr, der svarer til de omkostninger der påføres Alfotech ved returneringen.

10. Annullering
Ordrer kan kun annulleres ved Alfotech's forudgående accept, og med forbehold overfor køber for debitering af de Alfotech påførte omkostninger, dog min. 10 % af fakturaværdien for den annullerede ordre.

Kundespecificerede ordrer kan ikke annulleres.

11. Mangler
Alfotech forpligter sig i en periode på 12 måneder fra fakturadato at afhjælpe eventuelle fejl og mangler ved det leverede ved reparation eller omlevering efter Alfotech's valg.

Alfotechs forpligtelse til afhjælpning af mangler er betinget af, at køber beviser, at det leverede materiel er mangelfuldt og herunder dokumenterer, at materiellet er opbevaret, installeret, anvendt og vedligeholdt korrekt og i overensstemmelse med de af Alfotech leverede forskrifter.

Reparationen foretages hos køberen/leveringsadressen, medmindre Alfotech finder det hensigtsmæssigt, at den mangel-fulde del eller eventuelt materiellet returneres, således at reparationen kan foretages hos Alfotech eller underleverandør.

Alfotech's forpligtelse omfatter alene arbejds- løn og materialer, der er direkte forbundet med afhjælpning af manglen. Alle andre omkostninger, der er forbundet med en opstået mangel, herunder transport, vente penge, diæter, logi samt omkostninger ved blotlæggelse eller tilgængelighed af defekte dele, er Alfotech uvedkommende.

Herudover påtage Alfotech sig ikke yderligere ansvar for leverancerne, hvorfor køber ikke kan hæve købet, kræve forholdsmæssigt afslag eller erstatning eller tilbageholde købesummen helt eller delvis.

12. Reklamation
Reklamation over mangler ved en leverance skal ske skriftligt uden ugrundet ophold, efter manglen er eller burde være konstateret.

Reklamationer, der vedrører mængden af det leverede, skal ske skriftligt senest 14 dage efter fakturadato.

Uanset reklamationens art må ingen vare returneres uden aftale med Alfotech's. Alfotech's accepterede reklamationer, krediteres kun efter nærmere aftale.

Køber er forpligtet til at dække Alfotech's omkostninger ved købers reklamation over mangler, i det omfang reklamationen er ubegrundet eller der i øvrigt er tale om mangler som Alfotech ikke er ansvarlig overfor.

13. Produktansvar
Alfotech er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Alfotech eller andre personer, som Alfotech har ansvaret for. Erstatninger for personskade kan aldrig overstige det i dansk ret til enhver tid gældende erstatningsniveau.

Alfotech er på samme betingelser, som gælder personskade, ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre, dog kan erstatningen aldrig overstige det til enhver tid gældende maksimumbeløb i den af Alfotech tegnede produktansvars-forsikring.

I den udstrækning Alfotech måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde Alfotech skadesløs i samme omfang, som Alfotech ansvar er begrænset efter nærværende leverings-betingelser.

Dersom tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. Alfotech og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af leverancen.

Alfotech er i enhver henseende ikke ansvarlig for indirekte skader og tab, såsom driftstab, tids tab, tabt avance eller andre lignende tab.

14. Ansvarsfrihed (force majeure)
Alfotech er ansvarsfri på manglende eller forsinket opfyldelse af aftalen, som skyldes force majeure, krig, optøjer, borgerlige uroligheder og regeringsindgreb. Eller ved indgreb af offentlige myndigheder, ildsvåde, strejke, lockout, eksport- og/eller import forbud, manglende eller mangelfulde leverancer fra under-leverandører, mangel på arbejdskraft, brændsel, drivkraft eller nogen anden årsag, som ligger udenfor Alfotech kontrol, og leveringen af det solgte.

Såfremt mangel fri eller rettidig levering hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte omstændigheder, udskydes leveringen i et tidsrum svarende til hindrings forhold. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig.

15. Tvister, lovvalg
Enhver tvistighed mellem parterne skal afgøres efter dansk ret ved indbringelse for Sø- og Handelsretten i København eller ved voldgift, efter Alfotech's valg.

Vælges voldgift, skal voldgiftsretten nedsættes med 3 medlemmer, der alle udpeges af Præsidenten for Vestre Landsret. Et af disse medlemmer skal opfylde betingelserne for at være dommer, hvorimod de øvrige med-lemmer skal være fagligt kvalificerede vedrørende tvistens genstand.