- Forside >
- Produkter >
- Rustfri gevind- & levnedsmiddelfittings >
- Vakuumfittings >
- Vakuum T-stykke, KF
Vakuum T-stykke, KF
Anvendelse:
T-stykke efter KF-standarden (Klein Flange), der anvendes til at opdele, sammenføre eller lave en afgrening i rørføringen på et vakuumsystem. T-stykket er ideel til at integrere ekstra komponenter eller måleudstyr i processen, såsom trykmålere, sensorer, ventilationsventiler eller en ekstra vakuumpumpe. Da samlingerne monteres og afmonteres helt uden brug af værktøj, sikrer komponenten maksimal fleksibilitet i systemer med hyppig rengøring, vedligeholdelse eller ændringer i opbygningen.
Konstruktion:
T-stykket er udført med præcise, vinkelrette afgreninger, der sikrer en optimal gennemstrømning i vakuumsystemet. Det monteres i alle tre ender ved hjælp af standard centreringsringe med indbyggede pakninger, som fikseres med udvendige KF-klemmer. Konstruktionen sikrer en hurtig og pålidelig tætning, der er velegnet til både lavt, mellem og højt vakuum.
- Overholder standarderne DIN 28403 og ISO 2861.
- Tilslutninger leveres fra DN10 til DN50.
- Vakuumtrykket afhænger af det valgte O-ring-materiale.
Kvalitet:
Fremstillet i rustfrit stål AISI 316L. Materialet og den præcise forarbejdning garanterer optimal korrosionsbestandighed og fuld kompatibilitet med andre standardiserede KF-komponenter i overensstemmelse med de gældende DIN/ISO-standarder.
Vakuum/undertryk:
10-7 mbar.