Sommerens musthaves: TOP5 slanger til driftssikkerhed og stabilt flow
  • Forside >
  • Nyheder >
  • Sommerens musthaves: TOP5 slanger til driftssikkerhed og stabilt flow
03-07-2025

Sommerens musthaves: TOP5 slanger til driftssikkerhed og stabilt flow

Produktindsigt

Sommeren står for døren, produktionen er måske begyndt at arbejde på et lavere blus, og ferien nærmer sig med hastige skridt. Det kan være et oplagt tidspunkt at bruge den mere rolige periode på at få set installationerne efter – især de dele, der hver dag er i direkte kontakt med produkter og rengøringsmidler. 

Slangerne bliver ofte overset, men små revner, stivhed eller nedsat fleksibilitet kan føre til lækager, ineffektiv rengøring eller i værste fald kontaminering og driftsstop. Derfor giver det god mening at tage et tjek og få styr på udskiftningerne, før hverdagen igen kører i højt gear. 

Her er en liste over de fem slanger, der har været mest efterspurgte i foråret 2025. Måske er der også én eller flere, der passer ind i jeres processer. 

1. Isar Water – rengøringsslangen med høj driftssikkerhed 

Isar Water er en alsidig og kraftig rengøringsslange, der er udviklet til at håndtere både varmt vand og fedtede medier. Med sin robuste NBR-gummikonstruktion og forstærkning af syntetisk væv er den i stand til at levere stabil drift under krævende forhold – også når temperatur og tryk stiger. 

Slangen er godkendt til kontakt med fødevarer og overholder både europæiske og amerikanske standarder. Det gør den særligt velegnet til brug i fødevare-, drikkevare- og mejeriproduktion, hvor hygiejne, tæthed og holdbarhed er essentielt. 

Den høje fleksibilitet gør den nem at håndtere under rengøring, og den glatte inderside reducerer risikoen for aflejringer. 

Vil du se, hvordan Isar Water klarer sig i direkte sammenligning med andre rengøringsslanger? Så har vi lavet en grundig sammenligning af Isar, Foam Cleaner og Thermoclean 100 med fokus på temperatur, fleksibilitet og rengøringsegenskaber. 

Isar water

2. Foam Cleaner – hvis skumrengøring er en del af rutinen 

Foam Cleaner er skabt til lavtryksrengøring og skumudlægning – og den gør det enkelt at holde anlægget hygiejnisk uden unødigt slid på slangen. Den indvendige PVC-overflade er glat, hvilket sikrer optimalt flow og let rengøring, mens den olie- og fedtafvisende yderside giver ekstra beskyttelse – også mod kemikalier. 

Slangen tåler både alkaliske og sure rengøringsmidler og kan arbejde ved tryk helt op til 80 bar. Det gør den til et sikkert valg i miljøer, hvor der er hyppige rengøringsskift og krav om ensartet kvalitet – fx i slagterier, mejerier og industrikøkkener. 

Let at trække, nem at koble til og bygget til daglig brug – derfor ligger den højt på listen. Vi anbefaler desuden at kombinere denne slange med vores ergonomiske spulepistoler og robuste slangeoprullere. Det giver bedre arbejdsgange og længere levetid for udstyret. 

foam cleaner

3. Vulcano PU 09 H Etere – når du vil se, hvad der sker 

Vulcano PU 09 H Etere er en transparent polyurethanslange, ideel til sug-/vakuumapplikationer. Slangen er gennemsigtig, hvilket giver dig direkte visuel kontrol over flowet. Den glatte indvendige overflade gør rengøringen nem og effektiv, mens den indbyggede spiral i PU-beklædt stål giver høj fleksibilitet uden at gå på kompromis med holdbarheden. 

Slangen er ideel til både tørstoffer og fedtholdige fødevarer i pulverform – og den er lige så velegnet i kosmetisk og farmaceutisk produktion, hvor der stilles ekstra høje krav til dokumentation. Materialet er smags- og lugtfrit og fri for BPA og latex, og den antistatiske opbygning reducerer risikoen for ophobning af elektrisk energi fra støv og partikler. 

Hvis du arbejder i et miljø, hvor du gerne vil kunne kontrollere flowet med et blik – og samtidig sikre godkendt fødevarekontakt – er Vulcano PU 09 H Etere et oplagt valg af vakuumslange. 

Vulcano PU 09 H etere

4. Oily Food SPL – fleksibel og holdbar til fedtholdige produkter 

Når mediet er fedtholdigt, stilles der særlige krav til slangen. Oily Food SPL er udviklet specifikt til transport af produkter som olie, is, dressinger og saucer – og materialevalget er tilpasset de egenskaber, som den type produkter bringer med sig. 

Den indvendige NBR-gummioverflade er glat, hvilket mindsker risikoen for belægninger og gør rengøringen nemmere. Udvendigt er slangen beklædt med slidstærkt neopren, som både beskytter mod kemikalier og mekanisk påvirkning. Den indbyggede stålspiral og polyesterforstærkning giver en god balance mellem fleksibilitet og formstabilitet. 

Med mulighed for dampsterilisering ved op til 130 °C er den også velegnet i miljøer med høje hygiejnekrav og rutinemæssig SIP- og CIP-rengøring

oily food spl

5. Milkland Flex – fleksibel klassiker til mælkeprodukter og andre fødevarer 

Milkland Flex er en naturgummislange, der er kendt for sin høje fleksibilitet og for sin gode holdbarhed i mejeridrift og fødevareproduktion. Den glatte, hvide inderside er smags- og lugtfri, og slangen er let at rengøre. 

Takket være stålspiralen og den lærredsbeklædte yderside bevarer slangen sin fleksibilitet – selv ved lave temperaturer. Samtidig gør konstruktionen den velegnet til både statisk og dynamisk brug, fx ved pumpning eller bevægelse mellem tanke og tankbiler. 

Milkland Flex er godkendt efter både europæiske og amerikanske fødevarestandarder, og den kan steriliseres ved op til 120 °C. Et sikkert valg til håndtering af mælk og andre følsomme medier. 

milkland flex

Udnyt sommerpausen og undgå stop, når tempoet stiger

Fandt du noget, du mangler på listen? Bare rolig – vi hjælper gerne. Vi holder åbent hele sommeren og kan levere lagervarer inden for kort tid. 

Er du inspireret til at få styr på dine slanger, anbefaler vi at prøve vores slangesamler. Her kan du let og enkelt kombinere din foretrukne slange med de rette slangekoblinger og finde netop den løsning, der passer til jeres produktion. Det sparer tid, minimerer fejl og giver dig et hurtigt overblik, når du skal planlægge udskiftninger eller opgradere eksisterende installationer. 

Har du spørgsmål eller brug for sparring om jeres specifikke behov, står vi altid til rådighed til en snak. Kontakt os på telefon +45 7020 0422 eller via e-mail foresporgsel@alfotech.dk

God sommer! 

Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Glemt password

Der opstod en fejl!

Der er nu sendt en e-mail til dig med instruktioner til at nulstille dit password.