Adapteren som gør Camlock-tilslutning til en leg
  • Forside >
  • Nyheder >
  • Adapteren som gør Camlock-tilslutning til en leg
08-12-2022

Adapteren som gør Camlock-tilslutning til en leg

Produktindsigt

Forskellige slangekoblings- og tilslutningsstandarder er indenfor procesindustrien en teknisk videnskab i sig selv og man kan nemt fare vild i begreberne. Ofte kan det være svært at vide, ikke alene hvad der passer sammen med hvad, men også hvilke dimensioner, der måtte være behov for i det pågældende driftsmiljø. Hos Alfotech hjælper vi naturligvis vores kunder med at finde svarene og især hos fødevarevirksomhederne kan der af og til opstå tvivl. Vi oplever, at der eksempelvis er et behov for at kunne forbinde en Camlock-slangekobling med en DS-, SMS- eller SAV-tilslutning – og til netop det formål har vi hos Alfotech udviklet vores egen adapter.

Adapterens anvendelse og fordele

Ude hos kunderne er det som udgangspunkt ved faste installationer eller IBC palletanke, at behovet for en adapter med tilhørende rustfri omløber opstår. Eksempelvis kommer IBC palletanke altid med SAV-tilslutning og de bruges på tværs af procesindustrien, eksempelvis på bryggerierne til opbevaring af ingredienser, som skal bruges direkte i drikkevareproduktionen.

Med henblik på at kunne forbinde en slange med en Camlock-kobling til IBC palletanken, er det nødvendigt med en adapter til Camlock og en kompatibel rustfri SAV-omløber. Mens adapteren udgør selve forbindelsesleddet, sørger SAV-omløberen for at fastholde Camlock-slangekoblingen med IBC palletankens SAV-tilslutning, når systemet er i drift. Adaptere omtales også populært som et ”kødben”. I andre tilfælde anvendes adapter og omløber på sommerens festivaler, hvor man via et pumpesystem leder fadøllet fra store tankbeholdere ud til mobile eller stationære tappesystemer.

De 3 primære fordele ved adapteren:

  • Kommer i levnedsmiddelkvalitet (AISI 316L stålkvalitet og overfladeruhed <0,8µ)
  • Muliggør kobling af Camlock for alle IBC eller rustfri tanke
  • Understøtter DS-, SMS- og SAV-tilslutningsstandarder

Læs mere om adapteren

Adapter til Camlock med rustfri DS-omløber

Beverage-serien tit i spil

Når bryggerierne henvender sig til os for råd og vejledning i forbindelse med valg af den rette slangekobling, hvortil både adapter og kompatibel omløber desuden er nødvendig, er det ofte en Beverage-slange, som er i spil. Slangerne fra Beverage-serien udmærker sig ved at være konstrueret til smags- og lugtfri transport af medier, herunder for øl, vin og frugtjuice. Derudover er de ozon- og vejrbestandige samt velegnet til transport af drikkevarer med alkohol op til 50%. Ønsker man ekstra fleksibilitet, anbefaler vi altid Beverage CLC/10, som er korrugeret og opbygget omkring en stålspiral.

Læs mere om Beverage-serien

Collage af Camlock-adapter og slange

Nyt parti adaptere nu på lager

Adapteren er populær blandt vores kunder i fødevareindustrien. Netop derfor har vi nu fået et nyt parti adaptere på lager og de passer til flere forskellige dimensioner. Ring til vores salgsteam på telefon +45 7020 0422 for at høre nærmere eller send dem en e-mail via alfotech@alfotech.dk. Du er også velkommen til at booke et on-site møde med en af vores konsulenter, så vi kan få øjne på netop jeres produktionsmiljø og hvad der vil passe bedst ind hos jer.

Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Glemt password

Der opstod en fejl!

Der er nu sendt en e-mail til dig med instruktioner til at nulstille dit password.