Sporbarhed

Sporbarhed

Dokumenteret sikkerhed uden tvivl.

Hvad er sporbarhed, og hvorfor er det vigtigt?

Sporbarhed betyder, at materialer og komponenter i en produktion kan identificeres og følges gennem hele værdikæden – fra råvarer og montage til installation, drift og eventuel tilbagekaldelse. For industrislanger indebærer det, at hver slange kan spores tilbage til produktionstidspunkt, materialeparti og den komplette fremstillingshistorik.

Når en proceslinje for eksempel håndterer fødevarer, rengøringsmidler eller farmaceutiske medier, kan selv små fejl få store konsekvenser. En enkelt defekt slange eller en leverance uden korrekt dokumentation kan føre til stilstand, kassering eller tilbagetrækning af færdige produkter. Sporbarhed gør det muligt at isolere hændelsen til én komponent eller én specifik leverance i stedet for at undersøge eller udskifte alt udstyr i procesanlægget.

Sporbarhed gælder ikke kun færdige produkter, men også materialer, der indgår i kontakt med fødevarer (også kendt som FKM). Reguleringer fastsætter, at leverandører skal kunne dokumentere, fra hvem materialerne er modtaget, og til hvem de er leveret. Identifikationen sker via mærkning og tilhørende dokumentation. Det gør det muligt hurtigt at trække ulovlige eller kontaminerede produkter tilbage, informere relevante myndigheder og placere ansvar, hvis der opstår afvigelser.
Resultatet er hurtigere afklaring, mindre spild og en mere stabil produktion, hvor fødevaresikkerheden styrkes på flere niveauer.

Hvilke dokumentationskrav gør sig gældende?

Hvilke dokumentationskrav gør sig gældende?

EU’s rammeforordning EC 1935/2004 kræver sporbarhed for materialer, der indgår i kontakt med fødevarer. Kunder og myndigheder skal til enhver tid kunne få adgang til dokumentation for materialer, leverancer og råvarer.

For industrislanger betyder det typisk:

  • Materialeoverensstemmelseserklæring (kontakt med fødevarer)
  • Materialecertifikater (global migration og specifik migration)
  • Serienummer (unik identifikation af den enkelte slange)
  • Batchnummer (ved slanger i løssalg)

Med disse dokumenter kan en tekniker eller kvalitetsansvarlig altid se, hvor en slange kommer fra, hvilke materialer den består af, og hvilke tests der ligger til grund for godkendelserne.

Case: 250 tons kontamineret kød tilbagekaldes

Case: 250 tons kontamineret kød tilbagekaldes

En fødevareproducent sender et parti på 250 tons kød til flere distributionscentre. Efterfølgende opstår mistanke om kontaminering.

Uden sporbarhed:

  • Producenten kan ikke identificere præcis hvilken leverance, der er ramt
  • Hele partiet tilbagekaldes af hensyn til forbugersikkerhed
  • Betydelige omkostninger, produkttab og tab af tillid

Med sporbarhed:

  • Produktionsbatches identificeres på få minutter
  • Kun de specifikke partier med risiko tilbagekaldes
  • Dokumentation sendes direkte til myndigheder og detailkæder

Sporbarhed reducerer konsekvenserne markant ved afvigelser og minimerer mængden af kasserede fødevarer.

Case: Brud på slange i CIP-proces

Case: Brud på slange i CIP-proces

Under en CIP-proces opstår der brud på en industrislange med varm alkalisk rengøringsvæske. Man kan derfor ikke validere rengøringen af produktionsanlægget.

Situationen kræver hurtig afklaring:

  • Er andre slanger påvirket?
  • Skal hele anlægget gennemgås?
  • Skal produktionen stoppes i længere tid?

Slangen har laserindgraveret serienummer på muffen. Den teknisk ansvarlige slår nummeret op og kan på få minutter spore slangen til én leverance.

Resultatet:

  • Kun slanger fra den defekte batch udskiftes
  • Nedetiden reduceres betydeligt
  • Dokumentation sendes direkte til QA

Uden sporbarhed ville alle slanger i CIP-systemet skulle gennemgås og/eller udskiftes “for en sikkerheds skyld”.

Registreret hos og auditeret af Fødevarestyrelsen

Som en fast del af vores kvalitetsarbejde er vi registreret hos og bliver løbende auditeret af Fødevarestyrelsen. På den baggrund overholder vi til hver en tid alle gældende love og regler vedrørende sporbarhed samt GMP-procedurer (Good Manufacturing Practice). Registreringen fungerer som et væsentligt kvalitetsstempel, der giver dig vished for, at vi har fuldstændig styr på vores interne kontroller og dokumentationskrav.

Vores seneste kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen er et synligt bevis på vores konsekvente fokus på sikkerhed og gennemsigtighed.

Se vores seneste kontrolrapport

Fuld sporbarhed med vores slangeløsninger

Vores slangeløsninger leveres med præcis og tydelig identifikation samt fuld dokumentation, naturligvis med udgangspunkt i netop jeres ønsker og behov:

  • Lasermærket serienummer
  • Materialeoverensstemmelseserklæring
  • Materialecertifikater for global og specifik migration
  • Batchnummer (hvis relevant)

Vi benytter højteknologisk laserteknologi, som sikrer en skarp og slidstærk mærkning direkte på muffen. Mærkningen påvirkes ikke af temperatur, fugt, rengøring eller kemisk belastning og forbliver læsbar, selv efter lang tids drift. Det betyder, at du i langt de fleste tilfælde kan identificere slangen direkte på selve muffen uden at skulle søge i gamle mapper, labels eller produktionsdata.

Sporbarheden fungerer som et dokumentationsgrundlag under hele processen: fra råmaterialer og produktion, videre gennem montage og installation, og frem til endelig validering i procesanlægget. Hvis der opstår en afvigelse, kan serienummeret eller batchnummeret på slangen matches med dokumenterne, så det er tydeligt, hvilket råvareparti og hvilken produktion den stammer fra.

Det gør det væsentligt enklere at foretage en målrettet analyse, hvis noget skal undersøges nærmere. I stedet for at udskifte hele slangeføringen eller igangsætte omfattende fejlsøgning, kan jeres tekniker hurtigt identificere præcis, hvilke enheder der skal kontrolleres. Resultatet er sporbarhed, der gør det enkelt at bevise, hvad der er installeret i anlægget, og hvor komponenterne kommer fra. Det giver et klart overblik ved dokumentationskrav, revisioner og interne kontroller og reducerer unødigt tidsforbrug ved eventuelle afvigelser.

Har du brug for hjælp?
Send os en hurtig besked.
Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Opret nyt password

Der opstod en fejl!

Vi har sendt dig en e-mail med et link til at oprette dit nye password. Tjek også din spam-mappe, hvis du ikke kan finde den.