Video quick guide: Slangesamleren 2.0
11-02-2026

Video quick guide: Slangesamleren 2.0

Guides & vejledninger

Vi ser dem af og til endnu: De hurtige og håndtegnede målskitser, som er skitseret med blyant og lineal midt i en travl hverdag. Vi tager naturligvis altid gerne imod jeres papirskitser med et smil, men for at sikre præcise konfigurationer anbefaler vi altid vores digitale slangesamler.

Slangesamleren har længe været en fast del af vores digitale univers, men i version 2.0 har vi gjort brugeroplevelsen endnu mere intuitiv. Med værktøjet fjerner du risikoen for fejlfortolkninger og sikrer, at dine specifikationer rammer plet første gang. Det er nu lettere end nogensinde før, så du med ro i maven kan sige farvel til blyanten og de krøllede skitser. 

Se hvordan du gør på få minutter

Med opgraderingen af vores populære, digitale værktøj til version 2.0 har vi ikke alene tilføjet flere nye slanger og fittings at vælge imellem, men også muligheden for at konfigurere flere slanger ad gangen. Og efterhånden som du tilføjer flere slangekonfigurationer i løbet af din session, opdateres du i realtid med alle dine valg. 

Sådan fungerer det: 6 trin til din nye industrislange

Slangekonfiguration skal være enkelt, og du behøver ikke en tyk manual for at komme i gang med at bruge slangesamleren 2.0. Med blot disse 6 trin kommer du effektivt gennem hele processen fra de tekniske mål til endelig bekræftelse. 

  • Trin 1-3: Valg af slangetype, koblinger og dimensioner. 
  • Trin 4: Tilføjelse af mærkning og tryktest direkte i flowet.
  • Trin 5 (den store nyhed): Evaluering og konfiguration af flere slanger i samme session.
  • Trin 6: Afsendelse af forespørgsel eller direkte bestilling.   

Tekniske fordele du stadig får

man uses hose configurator

Selvom vi har opdateret vores slangesamler, har vi ikke ændret på det stærke fundament. Du finder stadig alle de velkendte fordele, som gør det muligt at skræddersy din løsning helt ned i de tekniske detaljer – præcis som du er vant til. 

  • Mulighed for at vælge aseptiske koblinger: I slangesamleren kan du b.la. vælge aseptiske koblinger, som er nødvendige i produktionsmiljøer med strenge krav til sterilitet og hygiejne. Ved at vælge disse koblinger sikrer du en ren proces og minimerer risikoen for uønsket kontaminering i jeres anlæg. 
  • Præcis vinkling med 45 graders intervaller: For at sikre en perfekt pasform i jeres eksisterende anlæg kan du konfigurere koblingsrotationer i intervaller på 45 grader. Den nøjagtige tilpasning gør installationen mere smidig, og du forlænger samtidig funktionaliteten og den samlede levetid. 
  • Direkte adgang til målskitser: For at gøre valget af komponenter så sikkert som muligt, kan du se de tekniske målskitser for slangekoblingerne direkte i værktøjet. Det giver dig en visuel bekræftelse af dine valg, så du er garanteret, at alle dele passer nøjagtigt til dine specifikationer. 
  • Vælg frit mellem forespørgsel eller bestilling: Når du er færdig med din konfiguration, har du fuld fleksibilitet. Uanset om du er eksisterende kunde eller besøger os for første gang, kan du vælge enten at anmode om et uforpligtende tilbud eller sende din bestilling direkte med det samme. 
  • Tilgængelig 24/7: Vores digitale værktøj holder aldrig lukket. Det betyder, at du kan konfigurere og bestille industrislanger 24 timer i døgnet præcis når det passer ind i jeres planlægning. På den måde er du helt uafhængig af telefoniske åbningstider og support. 

Hvis det driller, er hjælpen nær

Måske vores online slangesamler alligevel driller lidt? Eller også har du måske en anden slangetype, som du ønsker at forespørge på? 

Vores sortiment er bredt, og vi bestræber os på at opfylde alle dine behov. Uanset hvad sidder vores erfarne og dygtige salgskonsulenter klar til at hjælpe dig videre. De er dedikerede til at yde den bedste service og sikre, at du får præcis det, du har brug for. Send dem blot en e-mail via foresporgsel@alfotech.dk eller giv dem et kald via +45 7020 0422

Vi ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig med dine projekter! 

Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Opret nyt password

Der opstod en fejl!

Vi har sendt dig en e-mail med et link til at oprette dit nye password. Tjek også din spam-mappe, hvis du ikke kan finde den.