welder-dark.jpg

Sådan hjalp vi innovativ kunde med specialdesignet kogekar

26. oktober 2022

En specialopgave i montagesværkstedet’s boldgade

Legoklodserne. Millioner af børn leger med dem verden over med afsæt i et mylder af kreative tanker. Gennem leg og læring bliver mange på den måde fra barnsben hjulpet på vej til et innovativt mindset, som bliver yderligere udviklet i det senere voksenliv. Netop dette karakteriserer specialisterne på Alfotech’s in-house montageværksted, som jævnligt bidrager til udvikling og montering af kundespecifikke løsninger. Den seneste specialopgave var ikke nogen undtagelse. De tog hånd om kundens helt egen opfindelse med dertilhørende specifikationer og tegninger.

Det specialdesignede kogekar

Kunden havde selv udviklet et nyt kogekar til brug i fødevareproduktion – og nu bestod arbejdet i at få løsningen færdigsamlet. Med udgangspunkt i et par destilleringskar, som skulle forbindes gennem svejst rørværk, gik Alfotech’s klejnsmed Martin straks i gang. Han var løbende i dialog med kunden for at sikre, at alt gik efter planen, og efter blot et par dage stod løsningen klar til afhentning.

Men ikke alt var lige let. Martin uddyber:

”En af de større udfordringer ved denne specialopgave var svejsningen i bunden af det øverste destilleringskar. Her var det nemlig nødvendigt at kone ud for at kunne tilpasse Clamp-kraven.”

Udover destilleringskar indgik i rørværket også kuglehaner til kontrol af flow af medie, T-stykker, Tri-Clamps, 90 graders bøjninger samt spænderinge. Udenom selve forbindelsen mellem destilleringskarrene, blev en transparent Plutone PU Press spiralslange sat mellem forbindelsesleddene med henblik på at kunne modstå et vakuum.

Se vores udvalg af PUR-slanger

Skal vi hjælpe jer med at omsætte jeres idé til virkelighed?

Gennem tiderne har vi hos Alfotech hjulpet mange af vores kunder med specialdesignede løsninger, herunder eksempelvis med en fleksibel dobbeltkappet slange til en af Danmarks førende ingediensvirksomheder. Vores erfarne salgskonsulenter er altid involveret i processen med at få innovative projekter sat i gang. De sidder naturligvis klar til også at tage en uforpligtende snak om netop jeres idé. Kontakt dem på telefon +45 7020 0422 eller via e-mail alfotech@alfotech.dk. Så gennemgår vi jeres behov.

Andre nyheder