Optimér driftsøkonomien med vores genmontageservice
  • Forside >
  • Nyheder >
  • Optimér driftsøkonomien med vores genmontageservice
09-10-2025

Optimér driftsøkonomien med vores genmontageservice

Innovation & teknologi

I procesanlæg, hvor slangen indgår som en kritisk del af produktionen, er løbende udskiftning og vedligehold en fast del af driften. I praksis er det typisk kun selve slangen, der slides af procespåvirkninger som varme, tryk og rengøring. Alligevel vælger mange at udskifte hele slangeløsningen – også selvom omløbere og slangestudse stadig er fuldt funktionsdygtige. Det betyder unødvendige udgifter, højere vedligeholdelsesomkostninger og unødig belastning af ressourcerne. 

Med vores genmontageservice genanvender vi omløbere og slangestudse og udskifter kun de slidte dele. Det giver en løsning med samme driftssikkerhed, hygiejne og dokumentation som en ny – men til en markant lavere pris. 

Læs med og få indsigt i fordelene! 

Når slanger slides hurtigere end koblinger

Slanger i fødevareindustrien og den farmaceutiske industri udsættes dagligt for hård belastning i proceslinjen: høje temperaturer, CIP-rengøringer, kemiske påvirkninger og trykvariationer. Over tid svækker det slangens holdbarhed. 

I nogle produktioner kommer der yderligere påvirkninger til. På mejerier sker det for eksempel ofte, at slanger beskadiges af daglige påkørsler fra vogne og udstyr. Det kan forkorte slangens levetid betydeligt, selvom koblingsdelene fortsat er i god stand. 

Selv under krævende forhold som disse viser koblingsdelene sig ofte mere modstandsdygtige end selve slangen. Omløbere og slangestudse er fremstillet i rustfrit stål og tåler både tryk og temperatur uden at miste hverken tæthed eller styrke. Alligevel udskiftes hele enheden ofte ved hvert serviceinterval – typisk fordi det opfattes som den letteste løsning. Men det er en dyr vane. Hver gang I gør det, kasserer I komponenter, der uden problemer kunne have holdt i mange år endnu. 

Sådan fungerer genmontageprocessen

presning af slange

Med vores genmontageservice får I en slangeløsning, der kombinerer økonomisk effektivitet med høj kvalitet og dokumenteret driftssikkerhed. Formålet er at sikre, at I får mest muligt ud af dine eksisterende komponenter uden at gå på kompromis med funktionalitet eller sikkerhed. 

Forløbet er ligetil og starter allerede ude hos jer i produktionen. I afmonterer den brugte slange fra anlægget og vurderer, om jeres slangestudse og omløbere kan genbruges. Som udgangspunkt skærer I slangekoblingerne fra og sender dem ind til os. Herfra overtager vi processen og gennemfører genmontagen hurtigt og effektivt. 

Resten af processen foregår på vores montageværksted og omfatter fire nøje trin: 

1. Vurdering 
Når vi modtager jeres slangestudse og omløbere, vurderer vi deres stand. Her ser vi på, om de har den nødvendige kvalitet til at indgå i en ny slangeløsning. 

2. Teknisk inspektion 
Vi tester komponenterne for tæthed, mekanisk styrke og hygiejnisk standard. Viser de tegn på korrosion, slid eller svækkelse, bliver de kasseret. Kun komponenter, der lever op til kravene, går videre til næste trin. 

3. Monteringsfasen 
De godkendte komponenter monterer vi på en ny slange med nye muffer. Eventuelt kasserede komponenter erstattes med nye. Vores montører arbejder efter gældende standarder for tryk, hygiejne og mekanisk stabilitet. Hver slange presses, testes og færdiggøres med samme præcision som en helt ny slangeløsning. 

4. Trykprøvning og dokumentation 
Til sidst gennemfører vi et kvalitetstjek, der dokumenterer, at den færdige slangeløsning lever op til alle tekniske og sikkerhedsmæssige krav. Hver kobling får et batchnummer med henblik på fuld sporbarhed. Efter ønske kan vi også trykprøve slangen og udstede et certifikat. 

Resultatet er en slangeløsning, der i praksis fungerer som en ny. I får samme kvalitet, samme dokumentation og samme driftssikkerhed som ved en komplet ny slange, men med en besparelse på op til 60 %. 

Genmontage betaler sig

oily food spl

Er besparelsen reel? Ja – og den kan mærkes direkte på driftsbudgettet. 

Lad os tage et realistisk eksempel fra fødevareindustrien:  

En virksomhed, der producerer olieholdige saucer, anvender følgende slangeløsning: 

  • Slangelængde: 2 meter 

  • Slangedimension: 2″ 

Slangen udsættes dagligt for CIP med høje temperaturer og basiske rengøringsmidler. Det slider løbende på slangedelen, mens koblingerne forbliver i god stand. 

I stedet for at udskifte slangen og koblingerne ved hvert serviceinterval vælger virksomheden genmontage: Kun den slidte slange og mufferne udskiftes, mens slangestudsene og omløberne genbruges. 

Med en slangeløsning som denne opnår virksomheden en besparelse på 57,48 % pr. slange uden at gå på kompromis med funktionalitet, driftssikkerhed eller dokumentation.  

Kort sagt kan I som virksomhed drage nytte af en række fordele: 

  • Samme hygiejne og sikkerhed 
    Genmonterede slanger leveres med fuld dokumentation og sporbarhed, så hver komponent kan følges tilbage til produktionen. I får samme kvalitet og driftssikkerhed – bare til en lavere pris. 

  • Mindre ressourceforbrug 
    Kun den slidte slangedel udskiftes, mens studse og omløbere genbruges. Det reducerer jeres materialeforbrug og giver en mere bæredygtig løsning, hvor I får mere værdi ud af jeres eksisterende komponenter. 

  • Bedre driftsøkonomi 
    Den lavere udskiftningspris sænker jeres vedligeholdelsesudgifter og frigør midler til andre forbedringer i jeres produktion. 

Få rådgivning om den mest fordelagtige løsning

Genmontage er velegnet til mange slanger men ikke nødvendigvis alle. Derfor tilbyder vi kvalificeret rådgivning baseret på dine slangespecifikationer, medieforhold og rengøringsrutiner. Vores specialister rådgiver dagligt om, hvilke slanger der egner sig til genmontage og hvordan I kan planlægge udskiftning uden unødig driftstop. 

Har I spørgsmål eller brug for klarhed over potentialet for genbrug i jeres proceslinje, er hjælpen tæt på. Kontakt os på telefon +45 7020 0422 eller via e-mail foresporgsel@alfotech.dk.

Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Opret nyt password

Der opstod en fejl!

Der er nu sendt en e-mail til dig med instruktioner til at nulstille dit password.