teflonslange, korrugeret m. silikonecover og preskobling.jpeg

Nyhed hos Alfotech: Fødevaregodkendt silikonecover på PTFE-slanger

21. oktober 2021

Vi har opgraderet kvaliteten på teflonslanger med rustfrit flet og silikonecover, så den udvendige side nu også er godkendt til kontakt med levnedsmidler.

PTFE-slangerne med rustfrit flet og silikonecover har altid været en hygiejnisk løsning med en inderside, der er glat og fremstillet i FDA-godkendt materiale - og som tilmed er rengøringsvenlig udvendigt.

Se vores PTFE-slange med flet og silikone

Lidt mindre "high-tech"

Har du ikke behov for den avanceret version, men i stedet ønsker noget, som er mindre “High Tech”, har vi naturligvis også andre alternativer blandt vores brede lagerførte sortiment af teflonslanger. Her tilbyder vi alt lige fra den løse teflonslange til teflon med rustfrit flet samt vores “High Tech”-løsning med rustfrit flet og silikonecover.

Det der primært gør teflonslanger velegnet til fødevare- og medicinalproduktion er, at de tåler højt tryk under høje temperaturer, såvel som de tåler kemisk påvirkning. Derudover tåler vores teflonslanger kontinuerlig drift i temperaturer fra -73°C til +260°C, og er således egnet til varierende driftsmiljøer.

Se vores teflonslanger

Spar på energien, brug teflonslanger til pneumatik

Vidste du, at teflonslanger anvendt på pneumatiske installationer er med til at reducere energiforbruget samt produktionsstop væsentligt? Årsagen er, at slangerne hverken bliver porøse og stive efter intensiv rengøring med kemikalier, eller nedbrydes af temperaturpåvirkninger.

Dette betyder, at arbejdstrykket kan opretholdes og sikrer, at blandt andet ventiler opererer korrekt. Endvidere undgås produktionsstop, når slanger knækker. I takt med, at energipriser stiger, er der større økonomiske gevinster at hente, ved at sikre, at ens trykluftinstallationer holder tæt.

Læs hvordan CO-RO benytter teflonslanger til pneumatik

35-års erfaring gør os til gode rådgivere

Uanset om du er på udkig efter teflonslanger eller én af vores mange andre løsninger, er vi altid tilgængelig til at hjælpe dig med at opnå det bedste resultat. Med over 35-års erfaring i procesindustrien, har vi den nødvendige “know-how” til at kunne finde den optimale løsning, der opfylder dine krav og specifikationer. Udover at fokusere på dine ønsker, opfylder vi også gældende standarder samt sikrer den nødvendige dokumentation, så du kan vide dig sikker på, at du benytter dig af fødevaregodkendte reservedele og komponenter i din produktion. 

Andre nyheder