Rustfri klejnsmed

Rustfri klejnsmed

Klar til en alsidig hverdag?

Vi søger en dygtig og selvstændig rustfri klejnsmed, der vil være med på holdet!

Vi tilbyder

  • En afvekslende hverdag – du kommer aldrig til at kede dig
  • Frihed under ansvar – vi stoler på hinanden
  • Fokus på faglig udvikling – vi betaler for kurser og certifikater
  • Gode kollegaer – se bare videoen herunder med din teamleder Peter!

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at arbejde i vores montageværksted – her følger du ordrerne fra start til slut. Det betyder:

  • TIG-svejsning i rustfrit stål (tyndvægget rør og fittings)
  • Samling og montage af slanger, koblinger og specialdele
  • Trykprøvning og kvalitetstjek af det færdige produkt
  • Dokumentation og opdatering af svejselog
  • Hjælp med pluk, pak og lageropgaver

Vi laver også specialløsninger fra bunden, hvor du får lov til at tænke kreativt og arbejde med fri hånd.
Du kommer til at bruge både hoved og hænder!

Hverdagen som klejnsmed

Få et unikt indblik i hverdagen på vores montageværksted. Mød Peter, din kommende teamleder, og se hvordan vi arbejder med rustfri stål, håndværk og præcision i praksis – fra morgenkaffen til det færdige produkt. Vil du med “bag kulisserne”? Klik og få et ærligt indblik i livet som klejnsmed hos os.

Se videoserien på YouTube

Hvem er du?

  • Du har erfaring med TIG-svejsning (har du ikke certifikat, får du det hos os)
  • Du er frisk på at lære nyt – og vi giver dig selvfølgelig en grundig oplæring
  • Du har hænderne godt skruet på og kan lide at få ting fra hånden
  • Du arbejder struktureret og trives med forskellige typer opgaver
  • Truckkort? Fedt. Hvis ikke, sørger vi for det
  • Du er i god fysisk form

Klar til at blive en del af holdet?

Send en kort ansøgning til job@alfotech.eu – vi kalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Vil du vide mere inden du søger? Ring til Alexander Hold på 7020 0422 og få en snak.

Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Opret nyt password

Der opstod en fejl!

Vi har sendt dig en e-mail med et link til at oprette dit nye password. Tjek også din spam-mappe, hvis du ikke kan finde den.