Slangekoblinger på bord

Recycle og spar penge på dine slangeløsninger

26. november 2020

Vil du følge med i den grønne udvikling og samtidig spare penge på dine slangeløsninger?


Hos Alfotech har vi gennem flere årtier udviklet, designet og produceret slangekoblinger af højeste kvalitet. Udover at opfylde de mange krav, der stilles til komponenter til procesindustrien, kan vores slangekoblinger også genmonteres, så vi mindsker forbruget af råmaterialer. Det giver både økonomiske besparelser og mindsker ressourceforbruget. 

Enkel recycling-løsning, der gør en stor forskel

Hos Alfotech har det været helt naturligt for os at genanvende nogle af de komponenter, vi tilbyder vores kunder. Derfor har vi også udviklet en recycling-løsning til vores slangekoblinger. Når slangerne skal udskiftes, skæres koblingerne af og sendes til vores montageværksted. Vi genanvender herefter slangestudsen til en ny slangeløsning, og på den måde minimerer vi materialespildet.

Sikkerhed frem for alt

Når vi genanvender vores slangestudser sørger vi altid for at kvalitetstjekke og trykprøve den færdige løsning, så dit produkt altid er af absolut bedste kvalitet.
Derudover er alle vores AFT slangekoblinger designet med et InterLock-system, som sørger for at slangekoblingerne ikke går løse på slangen. På den måde holder vi også sikkerheden i top.

Slangeløsninger med kort leveringstid

Hos Alfotech lagerfører vi et stort program af slangekoblinger i gængse størrelser og standarder. Dette program kombineret med vores store udvalg af processlanger, gør at vi hurtigt kan levere færdige slangeløsninger.

Du kan bruge vores slangesamler og konfigurere dine slanger efter dine behov. Har du specielle krav til udformning eller tilpasninger af dine slangekoblinger, klarer vi også dét på vores montageværksted.

Andre nyheder