collage-new hose guard.jpg

Produktlancering: 2-delt slangebeskytter fra Alfotech

15. marts 2023

Industrislangen er et af de vigtigste komponenter på procesanlægget. Og på grund af de ekstreme forhold, den ofte udsættes for, er slitage uundgåeligt. Netop det er med til at reducere dens levetid drastisk, hvilket resulterer i hyppigere udskiftningsomkostninger og i værste fald kostbare nedetidsperioder.

Men vidste du, at der er nogle nemme måder, hvorpå I kan forlænge levetiden på jeres industrislange? I det følgende tager vi vores nye 2-delte slangebeskytter under lup og undersøger, hvordan den virker, hvor den kan bruges, og hvordan den kan hjælpe med at beskytte jeres industrislange mod slid og andre skader.

Design og anvendelse

2-part hose guard

Slangebeskyttelsesløsninger, som ofte er fremstillet af gummimateriale, er med til at forlænge industrislangernes levetid ved at beskytte dem mod hård slitage i forbindelse med almindelig operationel drift samt forskellige rengøringsscenarier. Hos Alfotech ser vi eksempelvis nogle gange beskadigede mælkeslanger ude på mejeriet, idet de hen over tid er blevet meget slidte ved træk hen over gulvet, slag i forbindelse med oprulning, skumrengøring med kemiholdige væsker etc.

Alfotech’s nye slangebeskytter, som understøtter DN-standarden, er fremstillet af nitrilgummi (NBR) og leveres i 2 dele, som sættes sammen via et intuitivt sammenlåsningssystem med både skinner og modhager. Begge dele er indvendigt designet med riller, der holder sammen på slangens yderside lige bag koblingen.

Vigtigste fordele

Alfotech’s nye 2-delte slangebeskytter kommer med 3 vigtige fordele:

  • Kan eftermonteres på enhver eksisterende industrislange, som ikke er "født" med den i forvejen
  • Ved brug af flere kan væske løbe under industrislangen, så den ikke bliver en dæmning for afløbet
  • Fås i flere forskellige farver for nem farvekodning

Læs mere om den nye 2-delte slangebeskytter

Alternativer

Var den nye slangebeskytter ikke det, du ledte efter? Hos Alfotech har vi flere alternativer, herunder to forskellige slangebeskyttere med forskellige designs. Vores gummislangebeskytter til tromle- og skumledninger er fremstillet af fleksibelt og stærkt nitrilgummi og fås i flere farver, så du nemt kan se forskel på dine industrislanger.

Alternative hose guards

Alternativt kan vores robuste slangebeskytter af ekstruderet polyethylen nemt rumme flere slangedimensioner på grund af sin spiralformede konstruktion. Derudover indeholder den også antistatiske tilsætningsstoffer for god elektrisk afledning, hvilket er særligt velegnet til produktioner hvori ATEX-direktiverne gør sig gældende.

Se alternativerne

Vi kan rådgive og vejlede dig

Alfotech kan levere løsninger til slangebeskyttelse, som du ikke finder andre steder. På baggrund af deres erfaring kan vores salgskonsulenter hjælpe og vejlede dig til at finde det produkt eller den løsning, der passer bedst til jeres behov. Vi tager hensyn til alle jeres krav, budget og specifikationer for kvalitetskontrol, så I kan træffe en informeret beslutning – og samtidig finde en slangebeskyttelsesløsning, der lever op til jeres forventninger.

Tag kontakt til os nu på alfotech@alfotech.dk eller på telefon +45 7020 0422 og lad vores eksperter rådgive omkring den bedste slangebeskyttelse ud fra jeres behov.

Andre nyheder