DynamicCLCvsDynamicCleanroom.jpg

Vi sammenligner sommerens to hotteste Dynamic-modeller

19. juli 2022

I de forgangne måneder har vi fået flere nye industrislanger på lager, og som altid er dette klart den mest populære produktkategori blandt vores kunder. Især indenfor de farmaceutiske slanger er der kommet nye modeller til og to af dem skiller sig især ud, nemlig Dynamic CLC og Dynamic Cleanroom. Det er på sin plads at sige, at de sætter helt nye standarder i forhold til nogle af de vigtigste egenskaber i denne underkategori.

Men hvilken af disse to hotte Dynamic-modeller skal du vælge? Svaret på spørgsmålet afhænger naturligvis af behov i forbindelse med netop jeres produktion. I det følgende giver vi dig overblikket over de væsentligste egenskaber for hver model og kommer med en sammenligning – vi giver dig dermed det bedste udgangspunkt for at træffe det endelige valg.

Dynamic CLC vs. Dynamic Cleanroom

Vi kalder den ”kongen af korrugeret” med god grund – Dynamic CLC er ekstrem fleksibel og kan være en gamechanger i produktionsmiljøer med meget lidt plads ved procesanlægget. Udover denne egenskab dækker den et stort temperaturspænd fra -40°C til +150°C afhængigt af medie. Med den indre PFA-liner understøtter den desuden friktionsløs transport af eksempelvis yoghurt, sovse, madolier og lignende. Se også vores video, hvori vi beskriver de 3 vigtigste fordele ved Dynamic CLC.

Den fødevaregodkendte Dynamic Cleanroom universalslange er udviklet specielt med henblik på at udnytte de tekniske fordele ved PFA kombineret med både elasticitet og varmeresistens ved silikone, som den er belagt med udvendigt. Ligesom flere af de andre modeller i Dynamic-serien kommer den med indbygget stålspiral, hvilket gør den meget fleksibel. Temperaturspændet ligger på -30°C til +150°C afhængigt af medie.

Centrale sammenligningsfaktorer:

Den afgørende forskel på Dynamic CLC og Dynamic Cleanroom ligger i konstruktionen. Dynamic Cleanroom er mere velegnet til højhygiejnisk transport af medicin og fødevarer, da den ikke kun er fødevaregodkendt indvendigt, men også udvendigt pga. sit silikonecover. Med andre ord må den også være i kontakt med fødevarer udvendigt. Dynamic CLC har bedre mekaniske egenskaber, som gør den ideel til at sidde på bevægeligt udstyr. Begge Dynamic slanger er i en klasse for sig og valget af den ene eller den anden afhænger af dit behov og installation.

Læs mere om Dynamic Cleanroom

Kontakt os for råd og vejledning

Måske du stadigvæk er i tvivl om, hvilken af de to Dynamic-modeller der vil passe bedst i forhold til netop jeres behov? Kontakt os i dag for nærmere råd og vejledning fra en af vores salgskonsulenter via alfotech@alfotech.dk eller +45 7020 0422.

Andre nyheder