Tilslutningsstandarder og anvendelse

Indenfor procesindustrien arbejder vi med 3 forskellige udformninger for aseptiske fittings:

  • Aseptisk Unions kobling – form 1 (DIN11864-1)
  • Aseptisk Flange kobling – form 2 (DIN11864-2)
  • Aseptisk Clamp kobling – form 3 (DIN11864-3)

Den aseptiske DIN-standard findes til 3 forskellige rørtilslutninger, nemlig serie A/B/C:

  • Serie A har rørtilslutning til DIN levnedsmiddelrør
  • Serie B har rørtilslutning til ISO-rør
  • Serie C har rørtilslutning til DS/SMS levnedsmiddelrør

Vores aseptiske fittings kommer i rustfrit stål AISI 316L samt med forskellige overfladeruheder, som enten er Ra < 0,8 µm eller Ra < 0,4 µm alt efter krav og specifikationer. Alle 3 tilslutningsstandarder finder også anvendelse indenfor eksempelvis bioteknologi og kosmetikproduktion.

DIN-standarderne

DIN-standarderne så dagens lys i Tyskland med henblik på at imødekomme de høje hygiejnekrav fra landets fødevare-, kemi- og medicinalvirksomheder. Ligesom med både svejsenippel, flange og Clamp, benyttes aseptiske DIN-fittings til procesanlæg, hvor der ikke kun stilles meget høje krav til renheden i de flydende medier, som er i gennemløb, men også til den generelle hygiejne.