Salgskonsulent til in- & out-bound


Er du Salgskonsulenten med skandinaviske sprogkompetencer, som får et kick ud af at arbejde med kvalificering af salgsmuligheder over telefonen? Så bliv en del af Alfotech - en dynamisk virksomhed i vækst, som er kåret af BDO og SparNord som Succesvirksomhed i 2020 og 2021.

Din vigtigste opgave bliver pleje af og kontakt med vores kunder via telefon, e-mail og chat. Så du modtager ordrer, udarbejder tilbud ud fra henvendelser fra eksisterende kunder og følger op på leads fra vores marketingindsats og udestående tilbud.

Det vigtigste for os er, at du trives med det rådgivende salg, hvor du ringer ud til både eksisterende og potentielle kundeemner med henblik på at behovsafdække og kvalificere salgsmuligheder via telefonen. Derudover vil du også booke møder for Alfotechs svenske Account Manager i Sverige. Og så vil der være en række administrative arbejdsopgaver relateret til produkt certifikater, kvalitetskontrol og dokumentation.

Du er en succes i jobbet, når du understøtter vores salgsprocesser og koordinerer og sikrer en effektiv mødedag for vores Key Account Manager i Sverige. Så du kan kommunikere på svensk. Som ny medarbejder hos os bliver du selvfølgelig præsenteret for de interne arbejdsgange, så du kan føle dig godt klædt på i din nye rolle. Din leder bliver Salgs- & Marketingdirektør Alexander Hold.

Kan du se dig selv i et job, hvor du:

  • Får en nøglerolle i Alfotech's vækstrejse og ekspansion på de nordiske markeder?
  • Trives med frihed under ansvar i en selvstændig rolle, hvor du arbejder struktureret?
  • Nemt får prioriteret dine arbejdsopgaver, så de bliver eksekveret effektivt og fulgt til dørs?
  • Gør brug af din evne til at skabe gode og tillidsfulde relationer til andre?
  • Lærer om procesindustrien og tekniske komponenter for at kunne give den rette rådgivning?
  • Har en leder, der vægter udvikling, ambitioner og engagement højt?
  • Har mulighed for at udvikle dine faglige kvalifikationer og din karriere?
  • Mestrer svensk og engelsk?

Vores moderne kontorfaciliteter ligger i Hasselager. Din dagligdag på kontoret er præget af god stemning, hvor alle spiser frokost med hinanden, og hvor godt kollegaskab kommer til udtryk i samarbejde og hjælpsomhed. Fra tid til anden bliver der inviteret til sociale arrangementer og det er vigtigt at folk er glade for at komme på arbejde.

Teamånd er et nøgleord hos Alfotech og samtlige ansatte har del i Alfotech's succes og er en nøglebrik i vores fremtidige vækst. Vil du med på vækstrejsen?

Der er tale om en fuldtidsstilling, og løn forhandles efter kvalifikationer.

Er det dig, vi skal få øje på?

Send os et motiveret CV, hvor du inkluderer et par linjer, der beskriver, hvorfor du er den rette til jobbet hos Alfotech. Måske du allerede kender os? Vi samarbejder med Adecco, så Recruitment Consultant, Jane Stig, er ansvarlig for ansættelsesprocessen. Du kan fange hende på tlf. 60 15 06 86, hvis du har spørgsmål, der ikke fremgår af opslaget.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 15. januar 2022.