Sales Developer, Scandinavia (studiejob)


Hos Alfotech har vi vokseværk, og derfor søger vi nu en Sales Developer med skandinaviske sprogkompetencer til at supportere vores salgsteam i Sverige.

Har du lyst til at få studierelevant erfaring i en dynamisk virksomhed i vækst, som er kåret af BDO og SparNord som Succesvirksomhed i 2020 og 2021? Har du gode taleevner og udviser struktur i dit arbejde? Så bør du læse videre.

Vi søger dig som

  • Er tryg ved kundekontakt via telefon og e-mail
  • Kan kommunikere og gøre dig forståelig overfor svenske kunder (svenske sprogkompetencer er ikke et krav, men et plus)
  • Får et kick ud af at booke møder og hjælpe vores kunder
  • Er struktureret og kan holde overblikket med mange bolde i luften
  • Kan koordinere og sikre en effektiv mødedag for vores Key Account Manager
  • Kunne tænke sig at lære mere om procesindustrien og tekniske komponenter

Dine arbejdsopgaver

  • Booking af møder med vores svenske kunder og kundeemner
  • Kvalificering af salgsmuligheder via telefon
  • Research af leads via kanaler som Google Maps og Proff
  • Koordinering af kalender og sammensætning af mødedage
  • Tæt samarbejder med Key Account Manager
  • Arbejde med in-bound såvel som out-bound leads
  • Rapportering og opdatering af kontakter i CRM system

Hvad vi tilbyder

I studiejobbet som Sales Developer hos Alfotech arbejder du fleksibelt 8-16 timer om ugen på vores moderne kontorfaciliteter i Hasselager. Vi tilbyder stor fleksibilitet, så du kan tilpasse arbejde med studie, og vi fokuserer på at finde en arbejdsplan som er passende for begge parter.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig timeløn, og på baggrund af udviklingen så kan studiejobbet føre til fastansættelse.

Du vil blive en del af et stærkt team som kommer på arbejde hver dag for at sikre den nordeuropæiske fødevareproduktion.

Sådan ansøger du

Lyder jobbet som Sales developer for Skandinavien interessant for dig, så send en kort motiveret ansøgning og dit CV til vores Salgs- og Marketingsdirektør Alexander Hold på mah@alfotech.eu – Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Alexander på +45 7020 0422 – vi vil løbende afholde samtaler, så hold dig ikke tilbage og smid din ansøgning afsted. Vi glæder os til at læse den.