Account Manager – Danmark


Alfotech fortsætter vækstrejsen og vi søger nu endnu en teknisk Account Manager til at yde en fantastisk service til vores danske kunder.

Alfotech er et hus af specialister inden for procesindustri og med mere end 35 års erfaring, er vi en af Danmarks ledende leverandører af reservedele og komponenter til den danske fødevare- og farmaceutiske industri.

Som Account Manager hos Alfotech bliver du en del af en vækstvirksomhed, der to gange er kåret som succesvirksomhed (2020 og 2021) af BDO og SparNord. Med andre ord så vokser Alfotech og med væksten kommer nye muligheder.

Som Account Manager hos Alfotech definerer du din egen arbejdsdag, og har fleksible rammer og frihed til at løse dine opgaver.

Vi søger derfor dig, der brænder for at:

  • Opsøge og opbygge gode kunderelationer, primært på Fyn og Sjælland, men ikke eksklusivt
  • Sikre den tætte dialog ved at afholde kundemøder fysisk, online og via telefon
  • Spotte kundens behov og hjælpe kunden med at finde rette løsning
  • Besøge kunder og sælge Alfotech løsninger (3-4 dage på vejen om ugen)
  • Styre salgsprocessen fra behovsafdækning til tilbudsgivning og ordreregistrering

Vi tror på personlighed og potentiale

Din uddannelsesmæssige baggrund er derfor ikke afgørende. Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en lignende salgsstilling, gerne fra procesindustrien eller fødevarebranchen med tekniske komponenter.

Det er væsentligt, at du har en teknisk interesse og er villig til at tillære dig den nødvendige viden om Alfotech’s løsninger, naturligvis med solid opbakning fra teamet hos Alfotech. Din personlighed er kendetegnet ved at være proaktiv og selvkørende, og du trives med frie rammer med fokus på at opnå resultater. Desuden evner du at tænke ud af boksen, ligesom du er en overbevisende og dygtig kommunikatør.

Hvad kan du forvente at få til gengæld?

  • En nøglerolle, hvor du kan gøre en betydelig forskel, og som afspejles i en provisionsmodel
  • En konkurrencedygtig lønpakke med pension og sundhedsforsikring
  • Mulighed for at opnå en solid brancheindsigt indenfor kundetilpassede specialløsninger
  • Kompetente kollegaer med team spirit samt en tæt og konstruktiv sparring med nærmeste leder
  • En arbejdsplads med sammenhold

Vil du med på holdet hos Alfotech?

Vi indkalder løbende til samtaler, så søg allerede nu ved at sende en e-mail til mah@alfotech.eu. Vi skal blot bruge dit CV, hvori du skriver et par ord om din motivation for at søge stillingen.

Din henvendelse behandles fortroligt. Når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Alexander Hold på +45 7020 0422.

Kørekort:

A10(Villig til at bruge egen bil i jobbet), B(Almindelig bil).