Jobs

Alfotech søger erfaren indkøbs, logistik og lageransvarlig
Som vores nye logistik, indkøb og lager ansvarlige tilbydes du en selvstændig og indflydelsesrig stilling. Din primære hovedfunktion bliver, at være ansvarlig for det daglige indkøb fra danske og udenlandske leverandører. Herunder sikre leverancesikkerhed samt optimalt flow og trimning af virksomhedens drift og lagerbeholdning. Sekundært vil du også blive back-office for firmaets sælgere i marken.
Rent professionelt har du dokumenteret relevant erfaring og baggrund. Profilmæssigt
• Har du en solid administrativ baggrund – og især erfaring med indkøb og logistik
• Kan du varetage den daglige tilrettelæggelse og koordinering af ovennævnte opgaver
• Har du flair og interesse for teknisk salg af unikke løsninger
• Behersker du engelsk (mundtligt/skriftligt) og gerne tysk
• Omgås du rutineret IT som dagligt værktøj, men er også den der kan se og foreslå nye veje samt optimere nuværende systemer
• Har du måske relevant erfaring med CRM- og lagerstyringssystemer
Som person er du fleksibel, imødekommende, struktureret og god til at samarbejde. Yderligere har du flair for, at kommunikere med leverandører og transportører - på alle niveauer, i både store og mindre virksomheder. Da vi rådgiver omkring, og sælger, optimale tekniske løsninger til vore kunder, lægger vi stor vægt på din evne til at forstå forretningen og kunne tilegne dig den fornødne viden der gør at du bliver et værdifuldt aktiv for vores virksomhed. Vi tilbyder en alsidig arbejdsdag i et spændende dynamisk miljø hvor der er en positiv, uhøjtidelig og uformel omgangstone.
Er du interesseret?
Så mail din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 1. februar 2012 til: Kim Jensen, Alfotech, Alstrup Allé 10, 8361 Hasselager, kaj@alfotech.
Så mail din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 1. februar 2012 til: Kim Jensen, Alfotech, Alstrup Allé 10, 8361 Hasselager, kaj@alfotech.dk.


