Premier Is

Premier Is

Lars fra Premier Is ser flere fordele i vores slangesamler.

Smart, hurtig & let slangesamler

“Med Alfotech’s online slangesamler kan jeg på billeder løbende se, hvad jeg tilvælger til slangen og hvordan mit færdige produkt kommer til at se ud. Det er smart, hurtigt og let.”

Sådan fortæller Lars Rosenkrantz Holmgaard fra Premier Is, som ofte anvender Alfotech’s online slangesamler.

Med vores online slangesamler bliver du trin for trin guidet igennem en række valg, som vises i billeder. På den måde kan du se din sammensatte slange inden du bestiller. Dette medfører en hurtig og let bestillingsproces.

“Jeg synes slangesamleren er god. Den giver mig det fulde overblik over det samlede produkt. Det giver mig sikkerhed, og jeg undgår fejlbestillinger. Hjemmesiden er generelt nem at finde rundt i. Det gør det hurtigt at finde og bestille varer, præcis når jeg har tid og lyst”, siger Lars, som også værdsætter, at han kan finde sine fakturaer online og genbestille tidligere ordrer. 

I vores webshop finder du tusindvis af varer, som du kan bestille, når du har tid og lyst. Er du i tvivl om den rette løsning, står vi altid klar til at hjælpe og vejlede. Vi tilstræber naturligvis at levere dine produkter og løsninger hurtigst muligt.

Premier Is logo

“Jeg har samarbejdet med Alfotech de sidste 6 år og har altid været meget tilfreds.
Alfotech sætter sig ind i vores behov og kommer med gode forslag, som optimerer vores forretning her og nu, men også på sigt.
Derudover er de meget leveringsdygtige. Jeg har stort set altid varen dagen efter, jeg har bestilt.”

Lars, Premier Is

Om Premier Is

Om Alfotech

Siden 1933 har Premier Is leveret is til danskerne. De kender danskernes isvaner bedre end nogen andre.

I 2008 overtog Erhvervsinvest II K/S aktiemajoriteten i Mejerigaarden med det ønske at understøtte Mejerigaardens fortsatte vækst. Og Mejerigaarden vækster stadig. I 2009 opkøbte Mejerigaarden således Premier Is, som dermed er tilbage på danske hænder efter i en årrække at have været ejet af schweiziske Nestlé. Produktionen af Premier Is er nu flyttet til fabrikken i Thisted, som dermed når op på hele 300 forskellige varenumre i produktionen.

Premier Is er stolte af deres opskrifter, innovative produktudvikling og samarbejdspartnere. De mener, at alle skal have mulighed for at nyde dansk is.

Alfotech er en danskejet virksomhed, der blev grundlagt i 1984. Vi repræsenterer flere internationale leverandører af kvalitetsprodukter og løsninger, der naturligvis lever op til industriens strenge krav. 

Vores kunder er fra fødevareindustrien, den farmaceutiske industri og den kemiske industri i Nordeuropa. Vi importerer, udvikler og producerer mange af de komponenter, der indgår i vores løsninger. Netop den viden, vi har fået gennem 35 års udvikling af produkter, giver os stor ekspertise i at finde den rette løsning til netop din virksomhed.

Luk
Log ind

Der opstod en fejl!

Glemt password

Der opstod en fejl!

Der er nu sendt en e-mail til dig med instruktioner til at nulstille dit password.